Tag-arkiv: gryderet

Simremad med stout

Simremad

Simremad er en win-win. Mager mad uden krævende forberedelse i køkkenet. Og masser af velsmag. Lav gerne en større portion, så der også er lidt i fryseren, når hverdagen rammer med krav om mad på 30 minutter.

Opskriften er enormt simpel. Råvarerne indeholder masser af smag, men selvfølgelig kan du tilsætte et ekstra pift i form af timian, paprika eller citron. Men det er ikke nødvendigt.

Server gryderetten med kartoffelmos, nudler eller bare et godt brød.

Gryderet med stout

4 personer

  • 400 g skært kød i tern. Jeg brugte hjortekød (fra Rema1000), men oksebov/okseklump vil ogsÃ¥ være fint.
  • 1 stort løg i tern
  • ½ selleri i tern
  • 4-5 store gulerødder i tern
  • 2 flasker stoutøl, fx Mors Stout fra Refsvindinge eller Stout fra Vestfyens Bryggeri (sælges hos Aldi)
  • olivenolie til stegning

Løgnene steges i lidt olie, indtil de er klare – de skal ikke tage farve. Tilsæt selleri og brun kødet sammen med grøntsagerne. Hæld stoutøl pÃ¥ og lad kødet simre i ca. en time.

Tjek om kødet er ved at være mørt. Gulerødderne skal kun simre med i ca. et kvarter, så tilpas tiden efter det. Hvis kødet er mørt, så tilsæt gulerødderne. Og smag til med salt og peber. Jævn evt. saucen med en spiseskefuld maizena rørt ud i vand.

Værs’go, velsmag for indsatsen: Nyd den milde sødme, som vintergrøntsagerne giver til retten.

Share

Tagine med oksekød, kikærter og varme krydderier

Taginen har jeg hjembragt fra Marokko, hvor tagine på mange måder er et andet ord for en god gryderet, der har simret.

Denne tagine kan varieres, og det er oplagt at skifte oksekød med lam og måske tilsætte lidt fintsnittet løg, hvis man har lyst. Det tager ca. 1-1½ time at tilberede taginen afhængigt af hvilken slags kød, du bruger.

2 personer

  • 400 g oksekød, fx flanksteak eller yderlÃ¥r i tern
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 ½ tsk stødt paprika
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 2 tsk Ras El-Hanout (marokkansk blandingskrydderi, som findes i et hav af udgaver. Indeholder ofte muskatnød, peber, korianderfrø, paprika, men mange blandinger indeholder op mod 15 forskellige krydderier)
  • 1 dÃ¥se hakkede tomater
  • 1 dÃ¥se kikærter/ 200 g kogte kikærter
  • 1-2 dl vand
  • salt & peber
  • olivenolie

Skær kødet i tern og vend det med krydderierne. Varm lidt olie i bunden af en tykbundet gryde eller i taginen.

Brun kødet og tilsæt derefter de hakkede tomater og lidt vand. Lad retten simre i godt 30 minutter, inden du tilsætter kikærterne.

Smag til med salt og peber og lad retten simre yderligere 30-60 minutter, eller indtil kødet er mørt. Tilsæt lidt vand undervejs, hvis det er nødvendigt. Retten må ikke koge tør.

Taginen kan serveres med kogte ris og et godt brød og eventuelt en grøn salat.

Jeg serverede taginen med tabouleh, som er couscous blandet med krydderier og ofte fintsnittede grøntsager:

Tabouleh

2 personer

  • 150 g couscous
  • Krydderurter – friske eller tørrede
  • Saft og skal af ½ citron
  • Evt. 75-150 g. fintsnittede grøntsager (peber, majs, tomat, løg, agurk, gulerod mm.)
  • salt
  • olivenolie

150 g couscous blandes med 2-2½ dl kogende vand. Lad det trække i ca. 15 minutter.

Tilbered i mellemtiden de krydderurter, du vil bruge. Det kan fx være tørret eller frisk fintsnittet mynte, persille, fintsnittet løg plus saft og skal af ½ citron. Smag til med salt og lidt olivenolie.

Share

Tyrkisk gryderet med varm auberginepuré og røverhistorie

I efteråret var jeg med til at arrangere en tyrkisk aften sammen med min kollega Ufuk. Han hjalp med at finde nogle helt fantastiske retter, og med denne er der oven i købet en røverhistorie.

Hünkar Begendi er en delikat gryderet, som serveres med en auberginepuré tilsat ost. Ifølge overleveringen blev retten serveret for kejserinde Eugénie de Montijo, som var gift med Napoleon III, under et besøg i Istanbul i 1869.

Da sultan Abdulaziz ønskede at imponere sin gæst, havde han ladet mange af sine foretrukne retter tilberede. Eugénie syntes så godt om retten, at hun sendte sin egen franske kok til slottets køkken for at få opskriften.

Sultanens kok var tilbageholdende med at dele ud af sine hemmeligheder og sagde, at “en imperialistisk kok behøver kun hjerte, øjne og næse”. Men retten, der er en af de vigtigste i det tyrkiske køkken, ville ikke have fundet vej til restauranter og tyrkiske køkkener, hvis opskriften ikke var blevet delt pÃ¥ et tidspunkt i historien …

 

4 personer

Gryderetten

  • 700 g lam eller kalvekød (fra benet eller skulderen)
  • 40 g usaltet smør
  • 2 rødløg, skÃ¥ret i tern pÃ¥ 1 cm
  • 3-4 fed hvidløg, finthakket
  • 2 spsk. frisk oregano, hakket
  • 1 tsk honning
  • 1 dÃ¥se hakkede tomater
  • 1 spsk stærk tyrkisk rød peberpasta (fx af mærket “Sera”, der fÃ¥s hos arabiske og tyrkiske grønthandlere)
  • 1 tsk havsalt
  • 3-4 spsk frisk persille
  • 1/2 tsk friskkværnet sort peber

Fedt og sener fjernes fra kødet, og det skæres i tern på ca. 3 cm. Smørret smeltes i en stor, tykbundet gryde, og kødet brunes. Kødet hældes i en skål.  Tilsæt evt. lidt mere smør og svits derefter løg, hvidløg og oregano ved svag varme i ca. 5 minutter.

Tilsæt honning, skru op for varmen og kog i endnu et par minutter. Rør tomater, peberpasta, salt og peber i saucen. Tilsæt nu kødet til saucen. Læg låg på gryden og lad retten simre ved svag varme i 1- 1½ time, eller indtil kødet er mørt og væsken er reduceret til en tyk sauce.

Auberginepuré

  • 2-3 store aubergine  
  • 1 dl piskefløde/1 dl letmælk rystet i meljævner med 1 spsk hvedemel
  • 50-100 g revet cheddar eller parmesanost
  • 1 god knivspids revet muskatnød
  • Havsalt
  • Friskkværnet sort peber
  • Citronsaft

Auberginerne prikkes over det hele med en gaffel og bages i ovnen ved minimum 220 grader i 25 minutter, indtil de er brændte og bløde. Lad auberginerne køle af i en bradepande eller en plastpose, hvor saften kan løbe fra i ca. 10 minutter.

Når auberginerne er kolde, fjernes kødet fra skindet. Vær grundig med at fjerne skindet, ellers vil pureen få en bitter brændt smag. Auberginekødet hældes i en skål eller gryde og blendes/piskes til en jævn masse med en stavblender eller en elpisker. Cremen hældes i en lille gryde, og den bringes i kog, så den reduceres en smule. Tilsæt mælk/fløde. Derefter røres ost og muskatnød i, og smag til med salt, peber og citronsaft.

Share