Tag-arkiv: Harrods

Afternoon tea i tre etager

Harrods Georgian Restaurant – Knightsbridge     
87-135 Brompton Road, Knightsbridge, London, SW1X 7XL   

Dresscode: Smart casual (!)
 
Briterne er berømte for deres afternoon tea, men alligevel er det ikke helt let at finde et sted at få den serveret i London. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, men mange steder er der dresscode, og som oplevelseshungrende turist er det bare sjovere, hvis teen kan indtages iført gummisko og rygsæk, uden at det afføder stiff upperlip hos tjeneren.

I weekenden faldt vores valg på Harrods Georgian Restaurant, selv om jeg altid har syntes, at Harrods var lidt kitsch, fordi turisterne kun har råd til at forkæle sig med indkøbsnet og tvivlsomme småkager i dåser med Harrods logo.

Af samme årsag har jeg aldrig brugt tid på stormagasinet, men jeg fik en overordentlig positiv overraskelse. Når man først har sparket sig vej gennem turistmylderet, så ligger der et fantastisk fødevaremarked i stueetagen. Man kan købe frisk fisk og kød, og her er mindre barer, hvor man kan vælge en fisk eller et stykke kød, som bliver tilberedt efter ønske. I de hellige haller er også et imponerende udvalg af te og fyldte chokolader, mens dagligvarerne er repræsenterede, men i uendeligt lille antal.

Bygningen, der huser Harrods, bærer præg af at være over 100 år gammel. Visse dele er umådeligt smukke, mens andre virker meget bedagede. Til de smukke dele hører toiletter med oprindelige art nouveau fliser, mens en opgang med egyptiske søjler virker spøjs. På fjerde sal ligger The Georgian Restaurant, der serverer afternoon tea for £ 26 mellem kl. 15 og 17.15. Det er en god idé at bestille bord hjemmefra, for køen kan være lang, og vi så mange blive afvist.

Vi blev modtaget og ledt til vores bord, hvor vi fik udleveret tekortet. Det var noget begrænset, særligt set i lyset af, at vi netop havde ladet os friste af teafdelingen i stueetagen. Vi valgte en løsbladste edwardian blend, og vores afternoon tea fulgte kort efter.

Serveringen bestÃ¥r i en tre etagers opsats, som man tømmer nedefra. I bunden var de klassiske sandwiches – i denne udgave var brødet dog forskelligt og ikke begrænset til hvidt og groft brød. Cucumber and creamcheese kom i et brød med dildspidser. Ham and piccalilly (briternes version af remoulade) blev serveret i et gurkemejebrød, mens cheese and branstonpickle kom i et groft brød. Egg and cress kom i et brød med nogle udefinérbare urter, og salmon and creamcheese kom i et lyst brød. Sandwich’ne var skÃ¥ret i fine stykker og befriet for kanterne – sÃ¥dan skal det være, selv om man godt kan savne lidt struktur. Efter vi havde tømt nederste etage, kom tjeneren og spurgte, om vi ønskede flere sandwiches. Vi takkede nej, men bordet ved siden af fik et nyt fad, sÃ¥ man skal nok fÃ¥ stillet sulten.

Vi bevægede os opad i opsatsen. Næste nummer var scones (som udtales “skÃ¥ns” og ikke “scoonees” som bagerjomfruer herhjemme har for vane). To almindelige og to med rosiner. Scone er ikke det letteste stykke bagerbrød, sÃ¥ serveringen var rigelig og blev fuldt af det klassiske tilbehør clotted cream og jordbærsyltetøj samt en tyndflydende gelé med rosenblade. Clotted cream er en mellemting mellem smør og creme fraiche, og den træder i stedet for smør pÃ¥ scones. Det smager pragtfuldt, men man kan ogsÃ¥ mærke kalorierne glide ned og lande pÃ¥ hofterne.

Efter en pause, hvor vi fik bragt en frisk kande te, var vi klar til at indtage øverste og mindste etage på opsatsen, hvor et fint udvalg af kager var samlet. Helt traditionelt var der to forskellige slags spongecake, en frugtkage med rosiner, sukat og pomerans, og en hindbærkage med en flot pink farve. Bagefter fulgte chokoladeeclairs og små frugttærter, inden vi kunne runde af med to miniature cheesecakes med jordbær på toppen og et sprødt mellemlag.

Omkring os i restauranten sad et væld af turister. Fortolkningen af smart casual var bred, men man kan uden problemer komme iført fornuftige sko og vindjakke. Tjenerne var opmærksomme, og vi følte os velkomne. Derfor var det også en helt igennem god oplevelse at indtage sin afternoon tea i Harrods, hvor der var mulighed for at peoplespotte hovedrige arabere og briter i stormagasinets afdelinger over 1. sal.

Share