Tag-arkiv: havtorn

Havtorn-cheesecake – det er let

ost.jpg

Cheesecake kan laves på flere måder, men hvorfor ikke bare vælge den letteste, der stadig aftvinger respekt og uhm hele bordet rundt?

Sundt bliver det aldrig, men jeg vælger altid en light-ost. Det kan ikke smages, men det letter da samvittigheden en smule.

Min svigermor havde plukket syrlige havtorn til mig, som blev drysset med let hånd på cheesecakens top.

Havtorn er de gule bær, der vokser ved kysterne. De er udråbt som Nordens appelsin på grund af deres flotte orange farve og deres tårnhøje indhold af c-vitamin.

Men det er ikke uden grund, at de hedder torn til efternavn. Planten er vanskeligt tilgængelig med sine torne, men man kan med fordel klippe kviste af og fryse bærrene på kvistene. Når de er frosne, er det ret enkelt at løsne dem med en gaffel, så man ikke selv kommer til skade undervejs i processen.

Der skal mange bær til at lave gelé til en kage, så jeg snød lidt. Jeg smeltede et glas købt gele som topping. Bare kvaliteten er god, så kan snydeløsninger godt gå an.

Cheesecake til 6-8 personer

Bund:
125 g knuste digestivekiks
75 g smeltet smør

Kagefyld:
300 g naturel flødeost (fx 1 1/2 bæger Philadelphia Light)
1 tsk vaniljesukker
Saft og revet skal af 1/2 citron
Flødeskum af 1/4 l piskefløde

Top:
2 dl gelé eller syltetøj af god kvalitet

Put kiksene i en frysepose og giv dem en tur med kødhammeren eller kagerullen. Fordel kiksesmulderet i bunden af en lille springform (diameter ca. 20 cm).

Hæld det smeltede smør over kiksene, så det danner en god bund.

Pisk fløden. Rør flødeosten sammen med vaniljesukker og smag til med citronsaft og fintrevet citronskal. Vend flødeskummet i ostemassen og fordel den over kiksebunden. Smelt gelé ved svag varme og fordel toppingen på kagen. Bruger du syltetøj som topping skal det bare på kagen umiddelbart, inden du serverer den.

Sæt kagen pÃ¥ køl – lav den gerne et par timer eller dagen inden, den skal spises.

Voila og velbekomme. Cheesecake kan være let!

Share