Tag-arkiv: Hotel Ærø

Anmeldelse: Frisk fisk og sur dame på Restaurant 5

Restaurant 5, Brogade 1-3, Svendborg

Svendborg er en skøn handelsby med mange selvstændige butikker, der giver en dejlig afveksling fra de monotone butikskæder. En fredag inden jul gjorde vi gode indkøb i de mange strøggader i byens midte, og intet var mere fortjent end en god frokost.

Sent dagen før havde vi booket bord via nettet på Svendborgs bedste spisested, Restaurant 5, men det havde nu ikke været nødvendigt. Det stemningsfulde lokale på Hotel Ærø, som restauratør Jeff Scott Foster flyttede sammen med i foråret, var ikke fyldt på denne travle handelsdag i byen. Ærgerligt.

Her kunne vi så sidde og kigge ud på den udsmykkede Ærø-færge, der lagde til ved færgelejet, mens vi ventede på maden. Dette var blot en frokost, men vi fik hurtigt lyst til at afprøve en stor aftenmenu.

Jeg fik bestilt en anretning med fynske tapas, der kaldes en “5 klassiker” og skal repræsentere det bedste fra lokale leverandører.  Jeg fik dampet ising med confiteret citron, rimmet laks med dildcreme, æg og rejer med hjemmerørt dildmayonnaise, lunt andebryst med stegt æble, kyllingelevermousse og pulled pork med rygeostcreme. I den afsluttende anretning var der to bidder ost – en (ikke fynsk?) manchegotype og en bid mild komælksost. Det søde punktum var en brownie med kvædekompot.

På menukortet fremgår de enkelte tapas ikke, men derimod producenterne bag råvarerne. Det giver køkkenet et vist spillerum og de lokalkendte vil have ret høje forventninger på forhånd, når man ser en leverandørliste som denne:

Allégaarden – Skiftekær – Skytte – Centrum Frugt – Bagenkop Fisk
Waterkings – Økogaarden – Lisbeth Frugt – Ærø Raps – Avernakø
Sømose – Tage fra Ballen – Knabegaarden – Thurø.

Min ledsager fandt det usportsligt at vælge det samme og tog et stjerneskud. En smørrebrødsklassiker, der er en god lakmusprøve på køkkenets ambitioner og formåen. Det nemme valg er dårlige råvarer og høj avance, men det mødte vi ikke her.

Sjovt nok havde en enlig ældre dame ved nabobordet ogsÃ¥ bestilt stjerneskud, og det varede ikke længe, før hun kaldte pÃ¥ tjeneren. Hun havde spist mange stjerneskud pÃ¥ Hotel Ærø, og dette var det hidtil dÃ¥rligste, forstod man. Det gik op for tjeneren, at det var gæstens første besøg, mens Restaurant 5 har overtaget bespisningen pÃ¥ det fine gamle hotel, og det stakkels menneske mÃ¥tte stÃ¥ og undskylde, at man modsat tidligere nu fÃ¥r frisk fisk hjem hver eneste dag. Og at man selv rører sine dressinger, sÃ¥ hun mÃ¥tte se forgæves efter hendes foretrukne “skaldyrsdressing”. Hun gav næppe drikkepenge, men hun havde heller ikke fÃ¥et hjælp til at fÃ¥ sin minkpels pÃ¥ en bøjle.

Stjerneskuddet var helt efter bogen anrettet på en smørstegt skive franskbrød. Der var en paneret isingfilet, et flot stykke dampet torsk og en lækker varmrøget laks. Ved siden af en pæn stak rejer, og gudskelov var retten ikke sovset ind i dressing. Den måtte gæsten selv dosere fra det medfølgende patentglas.

Tjeneren nærmest undersolgte det ambitiøse køkken. Måske fordi det blot var frokost. Mange vil frabede sig, at tjeneren insisterer på at holde foredrag om den mad, han har bragt til bords. Men når temaet er fynske tapas, må han gerne uopfordret gennemgå, hvad der er serveret.

Men man kan jo bare spørge. Omvendt så må tjeneren gerne lige vise, at han er stolt af sit fag. Det er hurtigt at tone ned, hvis gæsterne ikke er interesserede. Vores tjener var meget imødekommende, når vi viste interesse, men gjorde sig lynhurtigt usynlig, så vi havde tid til at nyde maden. Jeg håber ikke, at der kommer til at gå lang tid, før jeg har en undskyldning for at prøve aftenmenuen på Restaurant 5.

Share