Tag-arkiv: madanmeldelse

Sæsonfrokost på Sortebro Kro

Sortebro Kro, Sejerskovvej 20, Odense S

I mit nye liv efter baby er madoplevelser henvist til restauranternes frokosttilbud. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, og en sensommerfredag gav det mulighed for en lækker og meget sæsonbetonet frokost på Sortebro Kro.

Kroen byder på kendte frokostretter samt et par menuer. Vi valgte dagens tre retters menu til 365 kr.

Inden forretten blev serveret fik vi præsenteret kroens brød, og vægelsindede fik vi lov at smage det hele: Hjemmebagt kernerugbrød, baguette bagt med øl og æblemost, landbrød og foccacia.

Forretten var en laksetatar med rygeostcreme, rugbrødschips og radiser. En nyklassisk ret, der var piftet op med aromatiske skud af røllike. Da vi spiste til frokost, var vi enige om, at et enkelt glas vin måtte række, og det var en udfordring, som tjeneren gerne tog op, for hovedretten var oksespidsbryst.

Valget faldt på en hvid bourgogne, der havde tilstrækkelig tyngde til at matche både laks og ko. Tjeneren var gavmild med vinen, der blev skænket to gange. Det var rigtig fint, men måske også forventeligt til 105 kr. pr. glas.

Oksespidsbrystet blev serveret i et flot udvalg af sensommergrøntsager: Spidskål og friskbælgede ærter, karameliseret løg, nye kartofler, ribs garneret med brøndkarse. Det braiserede oksespidsbryst blev serveret med en sauce blanquette, og selv om det lyder som en kakkofoni, så passede tilbehøret faktisk glimrende til det smørmøre kød.

Hovedretten lagde en god bund, og vi havde valget mellem ost eller en hindbær-chokoladedessert som afslutning på måltidet. Vi delte os, og min mand fik en flot tallerken med et omfattende udvalg af danske oste serveret med kvædekompot, syltede valnødder, frugtbrød og fladbrød. Ostene var alle lavet på komælk, og det var et plus for en ostespiser, der ikke er begejstret for fåre- og gedeoste.

Min dessert var en bÃ¥de smuk og lækker sag, der blev præsenteret som en hindbær-chokolade-mark. Inspirationen fra Noma er skam nÃ¥et til Fyn. Store hindbær blev serveret pÃ¥ en tynd chokolademousse, garneret med ganache toppet med smÃ¥ tern af brownie, rug-tuilles, vanillecreme og en iscreme med majs. Iscremen var velsmagende, men jeg havde svært ved at finde majssmagen – mÃ¥ske var ismassen kogt med hele upoppede popcorn – der var en svag rund undertone, men ingen klar smag.  

Marken var garneret med brændt chokolade, og hele herligheden var yderst velsmagende og serveret i så rigelig mængde, at min mand godt måtte få halvdelen, uden at jeg følte mig snydt.

Sortebro Kro er et udmærket sted til en frokostforkælelse, for der var pæn belægning og hyggelig stemning i krostuen. Flere selskaber spredte hygge, og det var dejligt at opleve restauranten i dagslys, hvor vi kunne se de besøgende i Den Fynske Landsby, der kørte forbi vinduerne i hestevogn. Prisen for en frokost i luksusklassen endte på 940 kr., og vores søde tjener var meget opmærksom på at fylde isvand og brødkurven op.

Havde Sortebro Kro haft adresse i hovedstadsområdet, så kunne køkkenets ambitionsniveau godt bejle til en Michelinstjerne. 

Eneste minus var toilettet, der trængte til en grundig gang rengøring. Jeg forventer både sæbe og rent gulv og støvfri vindueskarme på toilettet, når restauranten er så ambitiøs som Sortebro Kro. Men det fratager mig bestemt ikke lysten til snart at vende tilbage.

Share

Buerehiesel Рbare netop best̴et

Restaurant Buerehiesel, Parc de l’Orangerie, F-67000 Strasbourg

Jeg kommer ret ofte til Alsace, og jeg har efterhÃ¥nden spist pÃ¥ rigtigt mange gode restauranter – ogsÃ¥ et par med stjerner. I Ã¥r skulle stjerneoplevelsen være Buerehiesel, der ligger smukt i Orangerie-parken i Strasbourg tæt pÃ¥ Europa-Parlamentet.  Det gav selvfølgelig lidt betænkeligheder, for kan en restaurant med et solid kundebase af parlamentarikere og lobbyister ogsÃ¥ servere en romantisk middag til et par turister pÃ¥ udflugt?

Konklusionen er, at maden er fin, men heller ikke mere. Til gengæld var betjeningen uengageret, og vi kommer altså ikke igen.

Vi havde bestilt bord på Buerehiesel til frokost, og vi blev placeret i et lokale, hvor andre par spiste, og et selskab fik dagens forretningsmenu til ca. 35 euro. Vi valgte menuen til 68 euro og glædede os til lidt ekstra numre og slag med halen.

I første omgang brillerede betjeningen ved ikke at tale andet end fransk. Det er yderst sjældent, at man oplever det, og pÃ¥ de mange prisbillige restauranter inde i Strasbourgs gamle bydel kan man sagtens blive betjent pÃ¥ engelsk. Jeg ville forvente det samme pÃ¥ en restaurant, der har Europa-Parlamentet som nabo, og det havde da hjulpet pÃ¥ storytelling’en, hvis tjener og vintjener var mere tilgængelige.

Amouse Bouchen var en smule rutinepræget – en lille kop ærtesuppe og en crostini med schwarzwalderskinke. Og jeg mÃ¥ med skam meddele, at mÃ¥ltidet fortsatte i samme dur.

Forretten var en terrine med foie gras på and, duebryst og hanebryst i portvinsgelé. Retten var præsenteret flot, men der var ikke meget smag, og jeg savnede lidt modspil til kødets sarte smag. I øvrigt blev retten blot placeret på min plads, mens jeg var kortvarigt fraværende. Terrinen var ikke i fare for at smelte, hvis den havde ventet et øjeblik på anretterbordet, indtil vi var fuldtallige, men vi fik fornemmelsen af, at vi var ligegyldige for tjenerne.

Efter forretten fulgte en skindstegt fisk med små nye grøntsager i varm olie-eddike dressing. Fint og velsmagende, men også temmeligt rutinepræget.

Hurtigt herefter kom hovedretten, som var glaseret andebryst og confiteret lÃ¥r med smÃ¥ nye grøntsager og stegte kartofler. Meget velsmagende, men det var ikke en portion, der kunne mætte en voksen mand. Hvor ville det være skønt, hvis køkkenet havde ofret lidt flere grøntsager – tallerkenen ville ikke være blevet overfyldt af den grund.

Lokalet var nu blevet tømt for selskabet, og tilbage var vi tre par. Tjenernes opmærksomhed faldt nu yderligere.

Desserten blev serveret til de tre borde samtidigt, og portionsstørrelsen var på vej op. Friske jordbær serveret med sprød tuilles (sprøde kiks), flødeskum, jordbærsirup og en fin is på jernurt rundede måltidet godt af. Vi måtte vente længe med tomme tallerkener og kaffetørst, før vi fik lejlighed til at bestille den.

Og det var faktisk først ved kaffen, at vi følte, at vi fik lidt af de tabte point og slag med halen. Kaffen blev nemlig serveret med et fint udvalg af hjemmelavede karameller, trøfler og petit fours.

Til gengæld måtte vi selv ud og finde en tjener, da vi gerne ville have regningen. Det passer heller ikke rigtigt til en Michelin-stjerne.

Det er ikke længe siden, at vi besøgte en anden tidligere Michelin-stjerne restaurant – Gordon Ramsey at Claridge’s i London, og derfor virker det snublende nært at sammenligne de to oplevelser. Det er desværre som at sammenligne æbler og pærer. Konklusionen er, at Buerehiesel kan servere en forretningsmiddag i den rimelige ende af skalaen indenfor bÃ¥de pris og serveringshastighed. Men til par pÃ¥ oplevelser og mÃ¥ske med trang til en romantisk oplevelse er restauranten et absolut no-go.

Skal det være Strasbourg, så prøv Au Crocodile i stedet.

Share

Afternoon tea i tre etager

Harrods Georgian Restaurant – Knightsbridge     
87-135 Brompton Road, Knightsbridge, London, SW1X 7XL   

Dresscode: Smart casual (!)
 
Briterne er berømte for deres afternoon tea, men alligevel er det ikke helt let at finde et sted at få den serveret i London. Det er selvfølgelig en sandhed med modifikationer, men mange steder er der dresscode, og som oplevelseshungrende turist er det bare sjovere, hvis teen kan indtages iført gummisko og rygsæk, uden at det afføder stiff upperlip hos tjeneren.

I weekenden faldt vores valg på Harrods Georgian Restaurant, selv om jeg altid har syntes, at Harrods var lidt kitsch, fordi turisterne kun har råd til at forkæle sig med indkøbsnet og tvivlsomme småkager i dåser med Harrods logo.

Af samme årsag har jeg aldrig brugt tid på stormagasinet, men jeg fik en overordentlig positiv overraskelse. Når man først har sparket sig vej gennem turistmylderet, så ligger der et fantastisk fødevaremarked i stueetagen. Man kan købe frisk fisk og kød, og her er mindre barer, hvor man kan vælge en fisk eller et stykke kød, som bliver tilberedt efter ønske. I de hellige haller er også et imponerende udvalg af te og fyldte chokolader, mens dagligvarerne er repræsenterede, men i uendeligt lille antal.

Bygningen, der huser Harrods, bærer præg af at være over 100 år gammel. Visse dele er umådeligt smukke, mens andre virker meget bedagede. Til de smukke dele hører toiletter med oprindelige art nouveau fliser, mens en opgang med egyptiske søjler virker spøjs. På fjerde sal ligger The Georgian Restaurant, der serverer afternoon tea for £ 26 mellem kl. 15 og 17.15. Det er en god idé at bestille bord hjemmefra, for køen kan være lang, og vi så mange blive afvist.

Vi blev modtaget og ledt til vores bord, hvor vi fik udleveret tekortet. Det var noget begrænset, særligt set i lyset af, at vi netop havde ladet os friste af teafdelingen i stueetagen. Vi valgte en løsbladste edwardian blend, og vores afternoon tea fulgte kort efter.

Serveringen bestÃ¥r i en tre etagers opsats, som man tømmer nedefra. I bunden var de klassiske sandwiches – i denne udgave var brødet dog forskelligt og ikke begrænset til hvidt og groft brød. Cucumber and creamcheese kom i et brød med dildspidser. Ham and piccalilly (briternes version af remoulade) blev serveret i et gurkemejebrød, mens cheese and branstonpickle kom i et groft brød. Egg and cress kom i et brød med nogle udefinérbare urter, og salmon and creamcheese kom i et lyst brød. Sandwich’ne var skÃ¥ret i fine stykker og befriet for kanterne – sÃ¥dan skal det være, selv om man godt kan savne lidt struktur. Efter vi havde tømt nederste etage, kom tjeneren og spurgte, om vi ønskede flere sandwiches. Vi takkede nej, men bordet ved siden af fik et nyt fad, sÃ¥ man skal nok fÃ¥ stillet sulten.

Vi bevægede os opad i opsatsen. Næste nummer var scones (som udtales “skÃ¥ns” og ikke “scoonees” som bagerjomfruer herhjemme har for vane). To almindelige og to med rosiner. Scone er ikke det letteste stykke bagerbrød, sÃ¥ serveringen var rigelig og blev fuldt af det klassiske tilbehør clotted cream og jordbærsyltetøj samt en tyndflydende gelé med rosenblade. Clotted cream er en mellemting mellem smør og creme fraiche, og den træder i stedet for smør pÃ¥ scones. Det smager pragtfuldt, men man kan ogsÃ¥ mærke kalorierne glide ned og lande pÃ¥ hofterne.

Efter en pause, hvor vi fik bragt en frisk kande te, var vi klar til at indtage øverste og mindste etage på opsatsen, hvor et fint udvalg af kager var samlet. Helt traditionelt var der to forskellige slags spongecake, en frugtkage med rosiner, sukat og pomerans, og en hindbærkage med en flot pink farve. Bagefter fulgte chokoladeeclairs og små frugttærter, inden vi kunne runde af med to miniature cheesecakes med jordbær på toppen og et sprødt mellemlag.

Omkring os i restauranten sad et væld af turister. Fortolkningen af smart casual var bred, men man kan uden problemer komme iført fornuftige sko og vindjakke. Tjenerne var opmærksomme, og vi følte os velkomne. Derfor var det også en helt igennem god oplevelse at indtage sin afternoon tea i Harrods, hvor der var mulighed for at peoplespotte hovedrige arabere og briter i stormagasinets afdelinger over 1. sal.

Share