Tag-arkiv: madspild

Rig p̴ rester Рkogebogsdilemma

En kogebog om restemad giver uvægerligt et dilemma: Hvordan kan man overhovedet lave en kogebog om rester, hvor maden både ser lækker ud, og som samtidig rammer læserne? Det er jo ikke meningen, at læseren skal gå ud og købe ind for at få nye rester, men netop bruge de glemte sager, der ligger og putter sig bagerst i køleskabet.

Tina Scheftelowitz har udarbejdet kogebogen, og hun har besluttet, at bogen skulle sigte pÃ¥ velsmag frem for god samvittighed, og derfor bruger hun ikke ordet madspild. Kogebogen hedder ogsÃ¥ sÃ¥ flot “Rig pÃ¥ rester”, og det er de fleste danskere vist. I særdeleshed her i kÃ¥lsæsonen, fristes man til at skrive.

Nogle af de gode rÃ¥d, som bogen bringer til torvs, er, at man skal sigte efter, hvilken smag man ønsker, at resterne skal forenes i: Skal det være indisk, italiensk eller thai. Brug sÃ¥ fantasien og sæt tingene sammen. Hvor tit har man alligevel ikke mÃ¥ttet erstatte én ingrediens med en anden, fordi man havde glemt at købe ind …

Et andet godt tip er, at man skal snitte og fryse sine grøntsagsrester, mens de er spiselige og sÃ¥ gemme dem i en boks – det kan fint samles, sÃ¥ man kan bruge dem til suppe. Og i virkeligheden er det convenience – pludselig har man rester i overflod, der kan blive til aftensmad pÃ¥ under en halv time. Hvor mange fÃ¥r fx spist hele det store hvidkÃ¥lshoved?

Der er selvfølgelig også egentlige opskrifter i kogebogen, som fx bazarsuppe, frikadeller med resteguld a la creme og cheesecake med overskudskompot. Disse retter får følgeskab af forslag til, hvordan en ret kan strækkes over flere dage, så familien overraskes positivt, når chili con carne bliver til tortillafest og ender som quesadilas med salatremix.

Kogebogens set-up er Tina Scheftelowitz classic. EfterhÃ¥nden har hun solgt mere end 1 million kogebøger, sÃ¥ skabelonen er ved at være velkendt. Denne gang er billederne dog ikke sÃ¥ prangende, som i tidligere udgivelser. Faktisk ligner maden meget det, der nok serveres i de fleste hjem pÃ¥ hverdage. Om det er nok til en ny storsælgende kogebog er ikke til at sige. Prisen er dog holdt lav, fordi kogebogen er blevet udarbejdet i samarbejdet med FDB. Bogen giver god rÃ¥d til den madinteresserede, og kan man lide Scheftelowitz’ køkken, sÃ¥ finder hendes resteguld sikkert ogsÃ¥ vej til din bogreol.

Tina Scheftelowitz: Rig på rester, 99,95 kr.
Kan købes i FDB’s butikker samt hos boghandlere.

Klik her for at se bogen på Saxo.com

Share

Leg med: Gastronomi og restemad

I 2011 kunne det faktisk være sjovt at se, hvilke retter madbloggerne kan frembringe af deres rester – udfordringen er hermed givet – jeg hÃ¥ber, at mange vil tage handsken op.

Jeg gik glip af den seneste udgave af Horisont, der satte fokus på madspild for milliarder. Og det er sikkert fint nok, at jeg ikke så det, for jeg bliver så barnligt arrig, at jeg som minimum råber af mit tv.

Og mens vi venter på Stop Spild af Mad og Selina Juuls kogebog, synes jeg, det kunne være sjovt at se, hvad vi madbloggere får ud af vores rester. Klidmoster er allerede i gang, så nu skal vi andre bare følge efter.

Mine forældres generation og alle, der er så gamle, at de kan huske et begrænset vareudbud og måske ligefrem rationeringer, er vældigt gode til at spare. I min barndoms køleskab var der altid sølvpapirspakker og bokse med rester.

Yngre generationer, der er vante til supermarkedernes bugnende hylder og lave priser, har ikke samme opmærksomhed på at bruge dagligvarerne til sidste dråbe eller gram. Vi er blevet vænnet til at have mere mad, end vi kan spise, og mange ved ikke, hvordan de kan se på maden, om den er fin eller fordærvet.

Det er trist, at råvarer skal udpines for at være så billige, at vi kan købe meget mere, end vi har brug for. Og det er ærgerligt, at så mange ikke har bedre fornemmelse for råvarer og derfor smider spiselig mad i store mængder i skraldespanden. Faktisk vil jeg vove den påstand, at mange lider under et datomærknings-tyranni og sikkert ikke engang vil spise et nylagt æg, fordi det ikke er datostemplet.

Lad os i stedet for behandle maden med respekt. I vores generation må vi lære børn at smage, snuse og vurdere, om maden er spiselig. Vi behøver faktisk ikke at købe mere, end vi bruger. Og vi skal tillade os selv at lege med resterne.

Faktisk er der flere retter i den gastronomiske verdenshistorie, der har sit udspring af rester. Kyllling Marengo og pølser for nu at nævne to vidt forskellige eksempler. Kylling Marengo blev serveret efter slaget ved Marengo den 14. juni 1800 af Napoleons kok, schweizeren Dunand. 

Pølserne blev opfundet, da man skulle finde en anvendelse for tarme og ureelle kødstykker. I dag er der vel næppe nogen, der betvivler pølsernes succes, så nu er det spørgsmålet, hvad madbloggerne kan komme op med af gode rester!

Share

NytÃ¥rstalen – velkommen til nyt spændende fødevareÃ¥r

Så er 2011 ankommet, og mens nogle bekæmper tømmermænd og andre forbereder sig på nytårsforsætter, er det tid til at gøre status over 2010 og prøve at kigge ud mod horisonten: Hvad vil 2011 bringe til vores køkkener og spiseborde?

Ã…ret, der er gÃ¥et, har sat ekstra fokus pÃ¥ Stop Spild Af Mad, og det er jo skønt. Vi ved godt, at det ikke redder de sultne afrikanske børn, at vi spiser op. Til gengæld kan vi spare bÃ¥de klimaet og vores husholdningsbudget, hvis vi kun køber, hvad vi har brug for. Hvad folks bevæggrunde til at stoppe med at smide spiselig mad ud er, mÃ¥ være deres egen sag. Jeg synes, det virker aldeles tÃ¥beligt at købe mere, end man kan bruge. Der er sÃ¥ mange gode grunde til at lade være. Bevægelsens ophavskvinde Selina Juul kommer med en “restekogebog” i løbet af februar, og den bliver helt sikkert omtalt pÃ¥ bloggen.

Lige inden udgangen af 2010 fik den neutralmarinerede kylling et nyt navn. Fremover skal kyllingen betegnes som “kyllingefilet tilsat lage”. Det lyder ikke lækkert, men det lyder heller ikke enkelt, og jeg tror ikke, det bliver lettere at være forbruger med kyllingens nye navn. Den sukker-salt-druknede kylling ville ikke blive inviteret indenfor i ret mange husholdninger, hvis den havde en mere rammende beskrivelse. Den forlorne vandfugl følger med os ind i 2011, og eftersom produktet Ã¥benbart nyder samme popularitet som den lykkeligvis afdøde lørdagskylling, sÃ¥ mÃ¥ vi nok indstille os pÃ¥, at vi fortsat skal læse etiketter grundigt for at undgÃ¥ den.

I slutningen af november blev der truffet afgørelse om, hvor det nye madeksperimentarium, MadX, skal placeres. Afgørelsen faldt på Roskilde, hvor MadX skal ligge i tilknytning til RUC, og en filial med fokus på fisk, der skal ligge i Hirtshals. Desuden skal MadX trække på erfaringer fra Fyn om produktion af frugt og grønt Og så har vi i øvrigt ikke hørt mere til den sag. Et kort øjeblik troede jeg faktisk, at regeringen ville udflytte nogle statslige arbejdspladser til provinsen eller ligefrem til udkantsdanmark, hvor hovedparten af de råvarer, der bliver til fødevarer produceres. MadX har været mere end ni år undervejs, og jeg håber, at ambitionerne om at skabe et større udvalg af sundere fødevarer kan indfries, men jeg har mine tvivl. Projektet kan hurtigt ende med at blive forbigået af pressen, fordi det bare bliver en del af det etablerede gode selskab uden nye provokatører og idémænd.

Heldigvis findes der lokale kræfter, der arbejder på at gøre afstanden mellem landmænd, gartnere og forbrugere mindre. Svendborg er den første kommune i Danmark, der er blevet medlem af Citta Slow, og nu er der udsigt til, at Kerteminde følger efter og bl.a. vil tilbyde kulinarisk turisme baseret på tankerne bag Citta Slow. Initiativer nedefra revolutionerer ikke de daglige indkøb i supermarkedet, men de skaber grobund for samtale og ny tilgang til det daglige brød.

2010 blev også året, hvor den nordiske mad slog alle rekorder. NOMA blev kåret som verdens bedste restaurant, og lige om hjørnet venter den tredje Michelin-stjerne forhåbentligt. Det er på tide, at vi i Danmark og Norden ranker ryggen og glæder os over de fødevarer, som vi producerer bedst. Og her er det værd at nævne, at det ikke kun er de små producenter, der gør sig gældende. Dansk landbrug er gennem flere år blev omtalt nedladende, men landbruget producerer, hvad kunderne ønsker, det være sig alt fra bulkvarer til ypperste kvalitet. Det var en fornøjelse at modtage årsrapporten fra Danish Crown, der har brugt et nyt format og gør en dyd ud af at minde sig selv og sine interessenter om selskabets gode historier. Det genfundne selvværd skal dyrkes, og det vil jeg stå vagt om på bloggen i 2011.

Mit nytårsforsæt er at stille spørgsmål og gå bag om produktionen hos vores fødevareproducenter i artikler, reportager og interviews, der sætter fokus på dine fødevarer.

Jeg håber, du vil lægge vejen forbi bloggen og gerne giver din mening til kende.

GODT NYTÃ…R!

Share