Tag-arkiv: marmelade

Abrikosmarmelade vinder marmeladetest

Jeg er blevet beæret med fire smagsprøver på økologiske produkter til morgenbordet fra den italienske producent Rigoni di Asiago. Jeg mener, at jeg har set glassene i øko-sektionen i min lokale Kvickly til omkring 35 kr. pr. glas.

Forventningsfuld satte jeg kaffen over og sendte manden til bageren, og så gik vi ellers i gang med at smage.

Først Nocciolata. Og ja, Nutella stammer ogsÃ¥ fra Italien, sÃ¥ hvad kunne de finde pÃ¥ for at adskille produktet – nÃ¥r man altsÃ¥ lige ser bort fra økologien? Jo, chokonøddecremen har lidt nøddestykker i og smager meget som fyldet i Ferrero Rocher kuglerne. Der er ikke mere chokoladesmag end i Nutella, og jeg vil betegne den som et børneprodukt. Jeg plejer ikke at have sÃ¥dan noget pÃ¥ lager, og det vil jeg heller ikke have i fremtiden.

Blåbærmarmeladen var fin, men den skrev sig ikke ind i min erindring. Her vinder franske Bonne Mamans kampen om den bedste blåbærmarmelade.

Forventningen til jordbærmarmeladen var stor, for etiketten praler af jordbær og skovjordbærmarmelade. Men ak, der er 58 g jordbær per 100 g marmelade og 1,8 g skovjordbær per 100 g marmelade. Jeg genkalder mig en Asterix-historie, hvor et par romere diskuterer opskriften pÃ¥ girafhals farseret med vagtel: Man tager en giraf og en vagtel…. Bortset fra et oversalg til forventningerne, sÃ¥ vil jeg betegne marmeladen som meget italiensk. Bærrene er lidt mere udkogte, end jeg selv ville gøre det, og jordbærsmagen er ikke sÃ¥ kraftig. Marmeladen er sød og dejlig, men jeg savner lidt karakter fra jordbærrene.

Testens klare vinder var abrikosmarmeladen. Her har vi at gøre med et produkt, hvor abrikoserne er plukket og syltet, mens de var modne. Store lækre frugtstykker med en dejlig klar smag. Og med et lillebitte eftersmag af Altheabolcher. Måske nok den bedste abrikosmarmelade, jeg har smagt.

Jeg vil til hver en tid købe abrikosmarmeladen, mens jeg kunne finde pÃ¥ at købe nøddecremen, hvis jeg skulle bruge et glas til et morgenbord med gæster. Glasset er væsentligt pænere end Nutella, og der er ikke sÃ¥ meget i, sÃ¥ jeg vil ikke skulle kassere en stor rest bagefter. Og etiketten er køn. Jeps, lidt forfængelig kan jeg godt være…

Share

Pomerans-appelsinmarmelade

Pomeranser er de krøllede appelsiner, der har en ganske kort sæson fra januar til slutningen af februar. Pomeranser er bitre og har ikke ret meget frugtkød, og de er mest velegnede til at sylte. Faktisk kendte jeg kun den syltede pomerans, men i bazaren havde de pomerans, og så måtte jeg prøve at sylte dem.

Jeg endte med at kombinere et par opskrifter, og jeg synes, resultatet blev ret vellykket – en blanding med bitter orange og mere frisk appelsinmarmelade.

6 store glas

  • 6 pomerans
  • 3 store appelsiner
  • 1 liter vand
  • 1½ kg rørsukker
  • 3 tsk vanille/kornene af 1 stang vanille
  • ½ brev rød melatin/10 g citronsyre

Del pomeranserne i kvarte. Skær frugtkødet fra, og befri det for de hvide hinder og kerner. Fjern så meget af det hvide fra skrællen som muligt. Skær resten af skrællen meget tyndt.

Fjern skallen fra appelsinerne og skær frugtkødet i mindre stykker. Hæld hele molevitten i en gryde og hæld en liter vand over, og lad det trække natten over.

Tag halvdelen fra og blend det med en stavblender. Sæt gryden på komfuret og lad marmeladen koge i ca. 20 minutter. Tilsæt den blendede frugt og lad det komme i kog, inden du tilsætter sukker og vanille.

Smag marmeladen til, inden du tilsætter melatin eller citronsyre efter pakkens anvisning (rød melatin blandes med lidt sukker, citronsyre opløses i lidt kogende vand).

Lad marmeladen køle af i gryden. Hvis den er blevet for stiv, kan du tilsætte lidt kogende vand.

Skyl gerne glassene i atamon, og opbevar marmeladen tørt og køligt (ikke nødvendigvis i køleskabet, men måske i bunden af klædeskabet).

Marmeladen er dejlig til morgenbordet, og når påsken rammer om lidt, så har du en farveafstemt værtindegave.

Share