Tag-arkiv: Mill & Mortar

Regnbueørred med rub og nye kartofler

Den danske sommer er herligt uforudsigeligt. Netop som man troede, at menuen stod på grill, så trækker det op til regn. Heldigvis var menuen ikke så afhængig af godt vejr, så regnbueørreden kom en tur i ovnen i stedet.

For noget tid siden fik jeg tilsendt nogle grillkrydderier til test, og i aften i klædte jeg en regnbueørred i en såkaldt mermaid rub fra Mill & Mortar. På forhånd var jeg en smule skeptisk ved rubben, der duftede skønt, men indeholder citrongræs, der ikke lod sig knuse i morteren.

Derfor skar jeg nogle snit i fisken og nøjedes med at fordele rubben dér. Fisken så ud, som om jeg havde brugt frøgræs til marineringen, men det rene hø kan også give skøn smag. Jeg bryder mig bare ikke om at få tørt og stikkende materiale i munden.

Regnbueørred med rub i ovn

2 meget sultne voksne

  • 1 regnbueørred pÃ¥ 5-600 g
  • 2 spsk mermaid rub eller en anden tør krydderiblanding – eller en god hÃ¥ndfuld friske krydderurter (fx persille, dild, citronmelisse, mynte eller purløg)
  • 1 citron i skiver
  • salt og peber

Tør fisken af og skær ca. tre snit på hver side, hvis du bruger rub eller tørre krydderier. Gnid fisken indvendigt med salt og peber og fordel citronskiverne i fisken. Bruger du friske krydderurter, så fyld bugen på fisken op. Pak fisken ind i sølvpapir og sæt den i ovnen ved 180 grader i ca. 35 minutter.

Mens fisken er i ovnen, kan du tilberede tilbehøret. Fx tabouleh, dampede grøntsager eller en god salat. Dagens tilbehør var nye kogte kartofler fra en vejbod på Nordfyn og en portion tzatziki.

Mermaid rubben indeholder foruden citrongræs også noritang, havsalat, fennikel, estragon, rosenpeber og sesam. Det er bestemt ikke en kombination, jeg selv ville have fundet på. Smagen er mild og fin med en fremtrædende smag af anis/lakrids fra fennikelfrøene. Jeg vil undgå at bruge krydderiblandingen, hvor jeg får den direkte i munden pga. det stikkende citrongræs.

Du kan købe krydderiet hos Mill & Mortar, hvor en dåse med 30 g koster 40 kr.

Share

Tandoori tikka masala

Jeg har fået tilsendt en række grillkrydderier fra Mill & Mortar, og turen er kommet til at afprøve deres tandoori masala.

Tandoori hentyder til tandoor-ovnen, der i Indien er en lerovn under jorden, mens masala i al enkelthed betyder blandingskrydderi. Min husstand råder ikke over en tandoor, men en Weber-grill kan fint bruges, og det kan en almindelig ovn også!

Tandoori masala kender jeg som et hidsigt rødt indisk blandingskrydderi, der går rigtigt godt til kylling. Det klassiske krydderi består af bl.a. kardemomme, spidskommen, gurkemeje og chili. I nogle versioner tilsættes farve til krydderiet, der kan gøre en tandoori-ret helt selvlysende. Mill & Mortars version af tandoori masala er mere gullig-orange end rød, og der er tilsat karryblade og sort sesam.

Tandooriblandingen er ikke sÃ¥ stærk – en tandoori skal være smagfuld, men ikke stærk, men et lille skud chili mÃ¥tte masalaen godt have fÃ¥et efter min smag. Desuden er krydderiblandingen ikke helt findelt, og det skal man lige vide, nÃ¥r man begynder at blande marinaden.Jeg brugte en hel kylling, for sÃ¥ er der nem mad til dagen derpÃ¥.

Du kan også bruge kyllingestykker eller kyllingebryster.

Tandoori tikka masala

Du kan se opskriften på tandoorikylling  til fire personer her.

Jeg tilberedte også en tikkamasala sauce, som er en tomatbaseret sauce med gode krydderier i. I mange af de klassiske opskrifter bruger man garam masala i saucen, men jeg anvendte tandoorikrydderiet. Egentligt burde saucen have været pyntet med friske ingefærstave, korianderblade og limebåde, men grøntsagsskuffen havde udsolgt.

Tikka masala sauce

  • 1 dÃ¥se hakkede tomater
  • 1 finthakket løg
  • 1 fed hvidløg
  • 3 tsk tandoori masala krydderi, 1 tsk stødt spidskommen, 1 tsk chili, 1 fed hvidløg eller 2 finthakkede røde chilier, 2 tsk stødt spidskommen, 2 tsk tørret ingefær/ 1 tsk frisk ingefær, 2 grønne kardemommekapsler, 1 fed hvidløg
  • 1,25 dl piskefløde
  • 1 spsk olie eller klaret smør
  • evt. friske korianderblade, friske ingefærstave og limebÃ¥de til pynt.

Sautér løget i olie eller klaret smør (som også kaldes ghee i det indiske køkken). Når løgene er klare, tilsættes de hakkede tomater og krydderierne. Lad saucen simre i ca. et kvarter ved svag varme og tilsæt så fløden og smag til med salt, peber og evt. lidt flere krydderier, hvis du vil have mere smæk på smagen.

Tandoorikylling med tikka masala sauce serveres med basmatiris og evt. raita og pappadums. Pappadums kan købes i større supermarkeder og hos etniske købmænd, og de skal steges i pÃ¥ panden i rigelig olie (jordnøddeolie, rapsolie eller anden olie, der kan tÃ¥le høje varmegrader – det kan olivenolie fx ikke).

Det lyder jo vældigt omfattende, men kyllingen passer jo sig selv – bÃ¥de mens den marinerer og er i ovnen/pÃ¥ grillen. Det kræver lidt planlægning, men den effektive arbejdstid ved at tilberede tandoori tikka masala er omkring en time.

 Mill & Mortars krydderi kan bl.a. købes i deres webshop og koster ca. 40 kr. for 50 g.

Share

Grillkrydderier i regnvejr

Jeg har fået tilsendt fire grillkrydderier fra Mill & Mortar, som jeg har glædet mig til at teste. Nu er jeg nok en af de få særlinge, der ikke griller i regnvejr, og juleanden bliver også tilberedt i køkkenet. Derfor synes jeg, at foråret har været lidt imod mine grillplaner, og denne testdag stod regnen også ned i stænger.

Derfor blev grillkrydderiet Sweet Sue BBQ testet som en dry rub, og grisen blev grillet pÃ¥ min Le Creuset grillpande – og resultatet blev rigtigt fint. Sweet Sue BBQ er inspireret af cajunkøkkenet og bestÃ¥r af en blanding af paprika, fennikel, koriander, sort peber og et strejf af vanille. Man kan selvfølgelig blande sin egen dry rub, men lad os bare indse, at mange af os godt kan bruge et par gode blandingskrydderier.

Mill & Mortar er i en klasse for sig, for da jeg tager låget af dåsen, fyldes min næse af en helt anderledes frisk duft, end krydderier på glas normalt udsender. Den støvede lugt af gamle krydderier findes ikke her, og krydderiet dufter varmt og levende.

Jeg brugte helt enkelt krydderiet som en dry rub. Jeg tog en svinemørbrad, der var pudset for sener og bimørbrad og gned den med krydderiblandingen. Derefter varmede jeg støbejerns-grillpanden godt op, og sÃ¥ fik dyret ca. fem minutter pÃ¥ hver side (knap 20 minutter i alt) og hvilede i ti minutter. Tilbehøret blev meget hverdags enkelt – spaghetti med en tomatsauce med basilikum.

Mørbraden var stadig saftig efter turen pÃ¥ grillen, og dry rub’en var smagfuld uden at være stærk. Jeg vil glæde mig til ogsÃ¥ at bruge den til ko, kylling og koteletter.

Sweet Sue BBQ er en del af Mill & Mortar fire grillkrydderier, som du bl.a. kan købe i deres webshop. En dåse med 50 g Sweet Sue BBQ koster ca. 40 kr.

Share