Tag-arkiv: muffins

Djævelsk gode cupcakes med chokoladecreme

Muffins og cupcakes er stærkt beslægtede, men hvor muffins ofte er noget, der behandles lidt stedmoderligt og serveres direkte fra en frysepose på spejderlejr eller til klassens time, så er der kælet for cupcakes.

Djævelsk gode cupcakesDe stærkt amerikansk inspirerede cupcakes á la Sex and the City, der er pyntet med indfarvet sugarpaste eller flødeostcreme og sukkerperler, er sjovt nok blevet enormt populære herhjemme blandt kvinder, der ofte ogsÃ¥ ynder at prioritere økologiske fødevarer – ja, summen af laster er nok heldigvis konstant.

Devil’s Food Chocolate Cake er spækket med gode sager, og derfra har den sit navn – kager med sÃ¥ mange gode sager mÃ¥ da være syndige.

8 cupcakes

Dej

  • 50 g smør
  • 115 g brun farin
  • 115 g hvedemel
  • 2 æg
  • ½ tsk natron
  • 25 g kakaopulver
  • 1 1/4 dl cremefraiche

Chokoladecreme

  • 125 g mørk chokolade
  • 1½ dl cremefraiche
  • 2 spsk sukker

Pynt

  • 25 g chokolade til chokoladespÃ¥ner

Forvarm ovnen til 180 grader. Gør otte muffinsforme klar. Har du en silikoneform, kan du bage kagerne direkte i formen eller beklæde formen med papirforme, så det er lettere at håndtere kagerne bagefter. Har du ingen form, så brug dobbelte papirforme, så holder kagerne faconen.

Bland smør, brun farin og æg med en håndmixer. Sigt kakaopulver, mel og natron i dejen og pisk, indtil den er glat.

Fordel dejen i formene. Formene skal fyldes 3/4 op.

Bag kagerne i ca 20 minutter, eller indtil de føles faste og en kødnål ikke har kagedej på, når man prikker i dem.

Mens kagerne afkøles, tilberedes chokoladecremen. Chokoladen brækkes i stykker og smeltes enten direkte i en tykbundet gryde eller i et vandbad. Tilsæt sukkeret og vær ikke bekymret for, at det knaser. Sukkeret bliver opløst. Tilsæt til sidst cremefraichen, og se hvordan cremen tykner.

Smør chokoladecremen på kagerne og sæt dem til afkøling, mens den sidste chokolade høvles til pynten med en kartoffelskræller. Umiddelbart inden kagerne skal spises, fordeles chokoladespånerne på kagerne. Chokolade cupcakes er ikke egnede til frysning, men kan holde sig et par dage i køleskabet.

Tip: Brug for eksempel mørk chokolade til cremen og hvid eller lys chokolade til spånerne. Og hvis du vil have en rigtig djævlekage, så tilsæt 1 knivspids chili til chokoladecremen.

Share