Tag-arkiv: nordisk mad

Gulerodssuppe med få food miles

Forleden anmeldte jeg den nye kogebog Ny Nordisk Hverdagsmad, og min mand har Ã¥benbart siddet og kigget i den. I dag tilbød han i hvert fald at stÃ¥ for aftensmaden – gulerodssuppe med krydderurter.

Resultatet blev faktisk rigtig godt, selvom manden hylede om, at han næste gang vil strø en håndfuld bacontern i. Det er slet ikke nødvendigt. Suppen mætter og har en lækker smag, hvor gulerøddernes sødme opvejes af den karakterfulde dressing, man hælder på inden servering.

Denne onsdag aften gik det lidt stærkt, så vi accepterede nogle kompromisser. Æblecidereddiken var ikke på lager og blev erstattet med æblejuice, den bredbladede persille var udsolgt, og en ordinær kruspersille måtte træde i stedet. Og så brugte han græsk yoghurt, hvilket gjorde det sværere at tegne mønstre med dressingen i suppen. Alt forladt.

Det ændrede ikke et godt resultat, der var sundt, nordisk og billig – og varmede pÃ¥ en kold efterÃ¥rsdag.

Opskriften nedenfor er den originale fra kogebogen, så du kan danne dig dit eget indtryk.

Gulerodssuppe med krydderurter

Kilde: Ny Nordisk Hverdagsmad, af Claus Meyer, Arne Astrup m.fl.

4 (små) portioner

  • 600 g gulerødder
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk koldpresset rapsolie
  • 1 dl æblecidereddike
  • 2 dl koldpresset æblemost, pilsnerøl eller lys bouillon
  • ca. 1 liter vand

Dressing:

  • 60 g bredbladet persille
  • 20 g timian
  • 20 g merian
  • 2 dl yoghurt
  • salt og peber

Skræl gulerødder, løg og hvidløg, snit dem groft, og steg dem i rapsolie ved lav varme i 5-10 minutter. Tilsæt så eddike og most, og lad væden koge ind til det halve.

Tilsæt vand, så det dækker, og lad det simre i ca. 30 minutter, til gulerødderne er møre. Blend derefter suppen, og smag den til med salt og peber. Er konsistensen for tyk, kan du justere med vand.

Lav dressingen, mens suppen koger. Skyl alle krydderurterne, og kør dem på foodprocessoren med yoghurten. Smag til med salt og peber.

Sæt suppen på bordet med brød til, og kom en skefuld af den kølige yoghurtdressing i hver portion.

Share

Når økologi ikke er nok

Menneskeheden befinder sig pÃ¥ kanten af ragnarok, hvis man skal tro Tor Nørretranders seneste bog “Vild verden – fremtidens føde”.

“Business as usual is not an option” er bogens gennemgÃ¥ende tema. Udgangspunktet er verdens bedste restaurant, Noma, der har sat vildt pÃ¥ menuen, for det er i den retning, at Tor Nørretranders mener at finde løsningen pÃ¥ at bevare jorden og brødføde verdens befolkning: Ved at dyrke den næsten glemte viden om spiselige planter i naturen.

Argumentet er, at der ikke er tilstrækkelig næring i de dyrkede grøntsager, og at det traditionelle landbrug udpiner landbrugsjorden.

Problemet med teorien er først og fremmest, at de fleste mennesker i den vestlige verden er afhængige af, at andre producerer fødevarerne for dem. Tor Nørretranders foreslår, at efterlønsmodtagerne kan sendes på jagt efter svampe, rødder og urter, men jeg antager, at der er tale om et humoristisk indslag.

Jagten på nye næringsrige og lækre råvarer startede med Noma, men mange kokke har andel i æren for, at danskerne i stigende grad er begyndt at interessere sig for det nære køkken. Først skulle maden tilsættes spiselige blomster, og nu tales der om en nordisk kost, der bygger på lokale grøntsager, fuldkorn og mindre mængder kød og fisk.  Tilberedningen af de nordiske råvarer henter sin inspiration i nogle af de mange køkkener, som vi i mange år har hentet inspiration fra.

Tidens trend er at undgÃ¥ de stivelsesrige kulhydrater, sÃ¥ nu er risotto  bandlyst og bygotto (med bygkorn eller speltotto med spelt) i stedet kommet pÃ¥ spisekortet. Og Tor Nørretranders proklamerer da ogsÃ¥, at han ikke kunne finde pÃ¥ at indtage ris, kartofler og hvidt mel – eller rafineret sukker for den sags skyld.

Jeg mÃ¥ indrømme, at jeg fÃ¥r et flashback til Anne Larsen, der skyllede en hakkebøf under vandhanen, dengang fedt var bandlyst. Jeg betragter det som et udtryk for, at økologien er blevet sÃ¥ udbredt, at de toneangivende first movers har flyttet sig – økologien er ikke nok, nu skal vi et skridt videre.

Jeg synes, det er interessant at udvide kosten med de glemte råvarer og samtidigt passe på den natur, der leverer føden. Det er sund fornuft at spise de lokalt dyrkede råvarer og følge sæsonerne.  

Der er ingen tvivl om, at Tor Nørretranders ikke har meget tilovers for landbruget, og det kan synes bekymrende, at han ikke har fundet visionære tiltag fra landbrugets rækker og derfor ikke lægger op til dialog med dem, der skaffer os mad på bordet.

Men Tor Nørretranders forkaster ikke landbruget til fordel for et jæger-samler samfund. Snarere er det et spørgsmål om, hvordan man kan bevare næringsstofferne i jorden og skabe endnu bedre råvarer ved hjælp af mere skånsomme dyrkningsmetoder.

Jeg savner dog forfatterens refleksioner over, hvordan vi skaffer os mad, hvis vi ikke selv er i stand til at skyde eller plukke den, eller købe den direkte i gårdbutikken.

“Vild verden” er et relevant indspark i debatten om, hvad vi bogstaveligt talt skal leve af i fremtiden sat ind i en klimakontekst. Bogen rummer ikke et klart svar, men der er god plads til forundring.

Tor Nørretranders: Vild verden – fremtidens føde
Tiderne Skifter, 240 sider, kr. 250

Klik her for at købe bogen på Saxo.com

Share