Tag-arkiv: opskrifter med granatæble

Amers græskarsuppe

Du kan blive ven med Amers Køkken på facebook og se, hvornår der er nye arrangementer i Bazaren og ikke mindst, hvornår Amers kogebog udkommer.

Her får du opskriften på den pikante græskarsuppe, som Amer serverede til granatæblefestivalen den 20. november.

4 personer

  • 1½ kg græskarkød – butternut eller hokkaido
  • 300 g skalotteløg
  • 1 lille fed hvidløg
  • salt

Pynt:

  • granatæblesirup
  • granatæblekerner
  • 1 grøn chili
  • 2 cm revet ingefær

Halvér græskarret og fjern kernerne. Halvér skalotteløgene. Sæt græskar og skalotteløgene i ovnen ved 200 grader i 10-15 minutter, indtil det er mørt.

Skrab kødet ud af græskarret og hak løgene. Blend det hele sammen, og tilsæt kogende vand lidt af gangen, indtil suppen er cremet.

Smag suppen til med salt, finthakket chili og ingefær. Anret suppen med granatæblekernerne og granatæblesiruppen.

NB: Du kan købe granatæblesirup i Bazar Fyn, og den er også god til mange andre ting, som fx salater.

 

Share