Tag-arkiv: restauranter

SPIS godt i Berlin

Jeg har samlet en række gode restauranter i Berlin, og du er meget velkommen til at tilføje dine gode steder ved at skrive i kommentarfeltet.

Vivolo

På Hackescher Markt serverer Vivolo virkeligt gode tapas. Restauranten har en stor bar, hvor man kan sidde med udsigt til de imponerende udvalg af kolde tapas. Restauranten er indrettet, så der er mange små kroge i det terracotta og turkise rum, men om sommeren trækker udeserveringen på pladsen foran restauranten. U-bahnen kører lige ovenover, så man må regne med lidt støj fra toget, når man spiser udenfor, men maden og omgivelserne er det værd.

Til frokost er der sædvanligvis tilbud på en anretning med uspecificerede tapas, hvor du får mulighed for at smage både kolde og varme tapas.

Restauranten ligger centralt og bl.a. i gå afstand til Museumsinsel.

Monsieur Vuong

Det vietnamesiske folkekøkken er venligt, lidt hektisk, men fremfor alt utroligt velsmagende.

Der er ingen bordbestilling hos Monsieur Vuong, og hvis der er tæt på alt optaget, så kan du gå en tur i kvarteret eller blive bænket i baren.

Menukortet består af få retter, der er suppleret med dagens særlige tilbud, der er skrevet på en tavle. Priserne er lave, og maden serveres hurtigt. Og som et ekstra plus, så er det vietnamesiske køkken fyldt af grønt, smag og fattigt på kalorier.

Kadima

Mine venner har på det varmeste anbefalet den jødiske restaurant Kadima, der ligger lige ved siden af synagogen i Oranienburger Strasse. Desværre var vi forbi en lørdag, og restauranten holder sabbaten hellig, så derfor måtte vi nøjes med et kig.

Priserne ser ud til at være i mellemklassen, men oplevelsen skulle være stor.

Dwinarmensk restaurant 

Jagten på det gode måltid blev på vores sidste tur til Berlin afbrudt af en due, der klattede på min mand. Jeg tvivler dog ikke på kollegaen, der havde sendt mig afsted til Dwin efter det bedste lammekød, han nogensinde havde smagt.

Vogt dig dog for duerne i Uhlandsstrasse!

Witty’s Berlin

På Wittenberger Platz lige ved siden af KaDeWe ligger den økologiske Imbiss, som berlinerne selv mener er en omvej værd. Her serveres de klassiske pølser, og du kan foruden brød, fritter og øl også få champagne til din Currywurst.

Manufactum Brot & Butter

I Hardenbergerstrasse ligger Maufactum, der under sloganet “Es gibt sie noch, die guten Dinge”, som sælger alverdens skønne sager – fra skønhedsprodukter produceret i europæiske klostre til gedigent køkkengrej fra svundne tider. Butikken er i to etager, sÃ¥ afsæt roligt en time til at ose. Bagefter kan du gÃ¥ ind i butikken ved siden af, hvor du kan fÃ¥ et tiltrængt hvil og en frokost eller kaffe og kage. Desuden er der et stort udvalg af friskbagt brød, kager, oste og diverse delikatesser, så hvis du har lejet en lejlighed, er der god mulighed for at købe ind til et virkeligt lækkert mÃ¥ltid.

Share