Tag-arkiv: restemad

Stop spild af mad Рm̴ske ̴rets studentergave

Selina Juuls restekogebog Stop spil af mad har fået god opbakning i gastronomiske kredse, og blandt bidragsyderne finder man bl.a. Thomas Rode Andersen, Francis Cardenau og Camilla Plum. Alligevel tror jeg, at bogens mest værdifulde afsnit er bidraget fra Suhrs Madakademi om, hvor meget mad man beregner per person.

Selv om det er anerkendte kokke og køkkenskribenter, der har bidraget med opskrifter, så farer jeg i hvert fald ikke ind og river en kogebog ud af reolen, når jeg har en rest. Det er spændende at høre de forskellige bud på, hvad resterne kan omsættes til, og nye grove råkostsalater, toscansk brødsalat og fiskesalater vil jeg helt sikkert prøve i eget køkken.

I mange hjem tror jeg, at Stop spild af mad bliver en inspirationsbog, og der er ogsÃ¥ etisk fyld for alle pengene. Jeg forstÃ¥r godt Selina Juuls ærinde, nÃ¥r hun gør kendte politikere til talerør for, at de bruger deres rester og aldrig smider noget ud. Men helt ærligt – jeg synes ikke, jeg har et stort madspild, men alligevel kasserer jeg ogsÃ¥ spiselig mad indimellem. Hvis politikerne repræsenterer befolkningen, der i gennemsnit smider 63 kg fødevarer ud per person per Ã¥r – ville det sÃ¥ ikke være en lille smule befriende, hvis de indrømmede, at de ogsÃ¥ indimellem luskede et træt hvidkÃ¥lshoved ud med dagrenovationen?

Det er klart, at omtanke og gode vaner kan gøre meget, men jeg tror aldrig, at vi kommer madspildet helt til livs i vores del af verden. Jeg tror ikke, at vi sparer pÃ¥ vores fødevarer for at hjælpe de sultne afrikanske børn  – det er for abstrakt et scenarie. Til gengæld kan økonomisk bevidsthed og en stolthed over at mestre eget køkken gÃ¥ hÃ¥nd i hÃ¥nd, og der er de gode rÃ¥d en kærkommen hjælp til alle, der ikke længere har en mormor at spørge til rÃ¥ds.

Stop spild af mad er en fin bog til engagerede mennesker og ikke mindst unge mennesker, der er på vej til at få eget køkken.

Selina Juul: Stop spild af mad
Gyldendal, 191 sider, kr. 239,96

Klik her for at se bogen på Saxo.com!

Share

Leg med: Gastronomi og restemad

I 2011 kunne det faktisk være sjovt at se, hvilke retter madbloggerne kan frembringe af deres rester – udfordringen er hermed givet – jeg hÃ¥ber, at mange vil tage handsken op.

Jeg gik glip af den seneste udgave af Horisont, der satte fokus på madspild for milliarder. Og det er sikkert fint nok, at jeg ikke så det, for jeg bliver så barnligt arrig, at jeg som minimum råber af mit tv.

Og mens vi venter på Stop Spild af Mad og Selina Juuls kogebog, synes jeg, det kunne være sjovt at se, hvad vi madbloggere får ud af vores rester. Klidmoster er allerede i gang, så nu skal vi andre bare følge efter.

Mine forældres generation og alle, der er så gamle, at de kan huske et begrænset vareudbud og måske ligefrem rationeringer, er vældigt gode til at spare. I min barndoms køleskab var der altid sølvpapirspakker og bokse med rester.

Yngre generationer, der er vante til supermarkedernes bugnende hylder og lave priser, har ikke samme opmærksomhed på at bruge dagligvarerne til sidste dråbe eller gram. Vi er blevet vænnet til at have mere mad, end vi kan spise, og mange ved ikke, hvordan de kan se på maden, om den er fin eller fordærvet.

Det er trist, at råvarer skal udpines for at være så billige, at vi kan købe meget mere, end vi har brug for. Og det er ærgerligt, at så mange ikke har bedre fornemmelse for råvarer og derfor smider spiselig mad i store mængder i skraldespanden. Faktisk vil jeg vove den påstand, at mange lider under et datomærknings-tyranni og sikkert ikke engang vil spise et nylagt æg, fordi det ikke er datostemplet.

Lad os i stedet for behandle maden med respekt. I vores generation må vi lære børn at smage, snuse og vurdere, om maden er spiselig. Vi behøver faktisk ikke at købe mere, end vi bruger. Og vi skal tillade os selv at lege med resterne.

Faktisk er der flere retter i den gastronomiske verdenshistorie, der har sit udspring af rester. Kyllling Marengo og pølser for nu at nævne to vidt forskellige eksempler. Kylling Marengo blev serveret efter slaget ved Marengo den 14. juni 1800 af Napoleons kok, schweizeren Dunand. 

Pølserne blev opfundet, da man skulle finde en anvendelse for tarme og ureelle kødstykker. I dag er der vel næppe nogen, der betvivler pølsernes succes, så nu er det spørgsmålet, hvad madbloggerne kan komme op med af gode rester!

Share