Tag-arkiv: surkirsebær

Kirsebær ad libitum

I sidste måned var jeg på ferie i Alsace, og min løjerlige ferietradition er at sylte. I min bonusmors hus er køkkenet både dejligt og veludstyret, og råvarerne fra markedet eller direkte fra træet udenfor er også i top.

I år kom jeg dog lidt for sent til de sorte kirsebær, så jeg nøjedes med at købe 1 kilo på det lokale marked. Da vi kiggede forbi nogle venner til en aperitif, blev de helt bestyrtede over, at jeg havde brugt penge på kirsebær. De havde jo et kæmpe træ i haven, der var ved at bukke under for vægten af frugt. Jeg takkede selvfølgelig ja til at få lidt flere kirsebær med til syltningen og tænkte, at det nok ville være yderligere et kilo.

Men nej, den ihærdige mand plukkede fire kilo surkirsebær til mig, så jeg kunne godt se, hvad jeg skulle bruge den eftermiddag på. Heldigvis havde jeg min lille kirsebærudstener med, men efter tre kg var jeg ved at være træt af at udstene, så jeg valgte at lave en god sirup på halvdelen af surkirsebærrene, og den blev tilberedt med sten i kirsebærrene.

Begge dele blev godt, og jeg fandt ud af, hvem det er der køber sukker i 5 kilos sække i Alsace – det er sÃ¥dan nogen som mig!

 

Kirsebærsyltetøj med sorte kirsebær/ Confiture de cerises noir

  • 1 kg kirsebær
  • 1 kg sukker
  • saften af 1 citron
  • evt. 4 tsk rød melatin

Sorte kirsebær er det, vi herhjemme kender som sødkirsebær, som er i sæson lige nu.

Udsten kirsebærrene og hæld dem i en tykbundet gryde. Dæk dem med sukker. Varm syltetøjet op lad det simre i ca. ti minutter, til kirsebærrene er møre. Skum syltetøjet, hvis det er nødvendigt. Tilsæt citronsaft og evt. melatin.

Lad syltetøjet køle lidt af og hæld det på rene glas. Skold glassene med kogende vand og skyl dem evt. med vodka eller atamon. Jeg fik fem glas syltetøj ud af portionen.

Kirsebærsyltetøj med surkirsebær/ Confiture de griottes

  • 2 kg surkirsebær
  • 2 kg sukker
  • evt. 6-8 tsk rød melatin

Udsten kirsebærrene og hæld dem i en tykbundet gryde. Dæk dem med sukker. Varm syltetøjet op og lad det simre i ca. ti minutter, til kirsebærrene er møre. Skum syltetøjet, hvis det er nødvendigt. Tilsæt evt. melatin.

Lad syltetøjet køle lidt af og hæld det på rene glas. Skold glassene med kogende vand og skyl dem evt. med vodka eller atamon. Jeg fik syv store glas syltetøj ud af portionen.

Kirsebærsirup af surkirsebær/ Sirop de griottes

Da jeg havde lavet to slags syltetøj, orkede jeg ikke at udstene flere bær. Jeg valgte den hurtige løsning, vaskede kirsebærrene og kogte saft af de sidste to kg. Da jeg kun havde en enkelt literflaske til min rÃ¥dighed, blev husmoderløsningen at reducere herligheden til en sirup, der kan bruges meget fortyndet som saftevand eller som en lækker og farvestrÃ¥lende sirup til pandekager, is osv. De sure kirsebær har den flotteste røde farve – jeg kan ikke lige ryste op med en pantone kode, men farven er identisk med cocktailkirsebær, og smagen er hvinende sur, sÃ¥ de skal tages under kærlig behandling.

  • 2 kg. kirsebær
  • 1½-2 liter vand
  • 1 ½ kg sukker

Vask kirsebærrene og sortér de dårlige fra. Hæld kirsebærrene i en gryde og dæk med vand. Bring kirsebærrene i kog og lad dem simre i en god halv time, indtil de sprækker og vandet i gryden er giftigt rød. Hæld saften over i en anden gryde, tilsæt sukker og smag til. Hvis du vil bruge det som kirsebærsaft, så stopper du blot processen her. Ellers reducerer du saften ved svag varme i ca. en time, indtil siruppen er tyktflydende. Hæld saft eller sirup på skoldede flasker, som du evt. kan skylle med vodka eller atamon. Jeg var lidt presset af mangel på opbevaring, så jeg reducerede siruppen indtil, der var 1 liter tilbage. Portionen vil nok passe meget godt med 1½ liter.

Og dokumentation af resultatet – ja, det hele er ikke spist, men jeg har Ã¥benbart ikke fÃ¥et taget et billede af herligheden. Men mon ikke jeg finder et billede en af de nærmeste dage…

Share