Tag-arkiv: Svendborg

Anmeldelse: Frisk fisk og sur dame på Restaurant 5

Restaurant 5, Brogade 1-3, Svendborg

Svendborg er en skøn handelsby med mange selvstændige butikker, der giver en dejlig afveksling fra de monotone butikskæder. En fredag inden jul gjorde vi gode indkøb i de mange strøggader i byens midte, og intet var mere fortjent end en god frokost.

Sent dagen før havde vi booket bord via nettet på Svendborgs bedste spisested, Restaurant 5, men det havde nu ikke været nødvendigt. Det stemningsfulde lokale på Hotel Ærø, som restauratør Jeff Scott Foster flyttede sammen med i foråret, var ikke fyldt på denne travle handelsdag i byen. Ærgerligt.

Her kunne vi så sidde og kigge ud på den udsmykkede Ærø-færge, der lagde til ved færgelejet, mens vi ventede på maden. Dette var blot en frokost, men vi fik hurtigt lyst til at afprøve en stor aftenmenu.

Jeg fik bestilt en anretning med fynske tapas, der kaldes en “5 klassiker” og skal repræsentere det bedste fra lokale leverandører.  Jeg fik dampet ising med confiteret citron, rimmet laks med dildcreme, æg og rejer med hjemmerørt dildmayonnaise, lunt andebryst med stegt æble, kyllingelevermousse og pulled pork med rygeostcreme. I den afsluttende anretning var der to bidder ost – en (ikke fynsk?) manchegotype og en bid mild komælksost. Det søde punktum var en brownie med kvædekompot.

På menukortet fremgår de enkelte tapas ikke, men derimod producenterne bag råvarerne. Det giver køkkenet et vist spillerum og de lokalkendte vil have ret høje forventninger på forhånd, når man ser en leverandørliste som denne:

Allégaarden – Skiftekær – Skytte – Centrum Frugt – Bagenkop Fisk
Waterkings – Økogaarden – Lisbeth Frugt – Ærø Raps – Avernakø
Sømose – Tage fra Ballen – Knabegaarden – Thurø.

Min ledsager fandt det usportsligt at vælge det samme og tog et stjerneskud. En smørrebrødsklassiker, der er en god lakmusprøve på køkkenets ambitioner og formåen. Det nemme valg er dårlige råvarer og høj avance, men det mødte vi ikke her.

Sjovt nok havde en enlig ældre dame ved nabobordet ogsÃ¥ bestilt stjerneskud, og det varede ikke længe, før hun kaldte pÃ¥ tjeneren. Hun havde spist mange stjerneskud pÃ¥ Hotel Ærø, og dette var det hidtil dÃ¥rligste, forstod man. Det gik op for tjeneren, at det var gæstens første besøg, mens Restaurant 5 har overtaget bespisningen pÃ¥ det fine gamle hotel, og det stakkels menneske mÃ¥tte stÃ¥ og undskylde, at man modsat tidligere nu fÃ¥r frisk fisk hjem hver eneste dag. Og at man selv rører sine dressinger, sÃ¥ hun mÃ¥tte se forgæves efter hendes foretrukne “skaldyrsdressing”. Hun gav næppe drikkepenge, men hun havde heller ikke fÃ¥et hjælp til at fÃ¥ sin minkpels pÃ¥ en bøjle.

Stjerneskuddet var helt efter bogen anrettet på en smørstegt skive franskbrød. Der var en paneret isingfilet, et flot stykke dampet torsk og en lækker varmrøget laks. Ved siden af en pæn stak rejer, og gudskelov var retten ikke sovset ind i dressing. Den måtte gæsten selv dosere fra det medfølgende patentglas.

Tjeneren nærmest undersolgte det ambitiøse køkken. Måske fordi det blot var frokost. Mange vil frabede sig, at tjeneren insisterer på at holde foredrag om den mad, han har bragt til bords. Men når temaet er fynske tapas, må han gerne uopfordret gennemgå, hvad der er serveret.

Men man kan jo bare spørge. Omvendt så må tjeneren gerne lige vise, at han er stolt af sit fag. Det er hurtigt at tone ned, hvis gæsterne ikke er interesserede. Vores tjener var meget imødekommende, når vi viste interesse, men gjorde sig lynhurtigt usynlig, så vi havde tid til at nyde maden. Jeg håber ikke, at der kommer til at gå lang tid, før jeg har en undskyldning for at prøve aftenmenuen på Restaurant 5.

Share

NytÃ¥rstalen – velkommen til nyt spændende fødevareÃ¥r

Så er 2011 ankommet, og mens nogle bekæmper tømmermænd og andre forbereder sig på nytårsforsætter, er det tid til at gøre status over 2010 og prøve at kigge ud mod horisonten: Hvad vil 2011 bringe til vores køkkener og spiseborde?

Ã…ret, der er gÃ¥et, har sat ekstra fokus pÃ¥ Stop Spild Af Mad, og det er jo skønt. Vi ved godt, at det ikke redder de sultne afrikanske børn, at vi spiser op. Til gengæld kan vi spare bÃ¥de klimaet og vores husholdningsbudget, hvis vi kun køber, hvad vi har brug for. Hvad folks bevæggrunde til at stoppe med at smide spiselig mad ud er, mÃ¥ være deres egen sag. Jeg synes, det virker aldeles tÃ¥beligt at købe mere, end man kan bruge. Der er sÃ¥ mange gode grunde til at lade være. Bevægelsens ophavskvinde Selina Juul kommer med en “restekogebog” i løbet af februar, og den bliver helt sikkert omtalt pÃ¥ bloggen.

Lige inden udgangen af 2010 fik den neutralmarinerede kylling et nyt navn. Fremover skal kyllingen betegnes som “kyllingefilet tilsat lage”. Det lyder ikke lækkert, men det lyder heller ikke enkelt, og jeg tror ikke, det bliver lettere at være forbruger med kyllingens nye navn. Den sukker-salt-druknede kylling ville ikke blive inviteret indenfor i ret mange husholdninger, hvis den havde en mere rammende beskrivelse. Den forlorne vandfugl følger med os ind i 2011, og eftersom produktet Ã¥benbart nyder samme popularitet som den lykkeligvis afdøde lørdagskylling, sÃ¥ mÃ¥ vi nok indstille os pÃ¥, at vi fortsat skal læse etiketter grundigt for at undgÃ¥ den.

I slutningen af november blev der truffet afgørelse om, hvor det nye madeksperimentarium, MadX, skal placeres. Afgørelsen faldt på Roskilde, hvor MadX skal ligge i tilknytning til RUC, og en filial med fokus på fisk, der skal ligge i Hirtshals. Desuden skal MadX trække på erfaringer fra Fyn om produktion af frugt og grønt Og så har vi i øvrigt ikke hørt mere til den sag. Et kort øjeblik troede jeg faktisk, at regeringen ville udflytte nogle statslige arbejdspladser til provinsen eller ligefrem til udkantsdanmark, hvor hovedparten af de råvarer, der bliver til fødevarer produceres. MadX har været mere end ni år undervejs, og jeg håber, at ambitionerne om at skabe et større udvalg af sundere fødevarer kan indfries, men jeg har mine tvivl. Projektet kan hurtigt ende med at blive forbigået af pressen, fordi det bare bliver en del af det etablerede gode selskab uden nye provokatører og idémænd.

Heldigvis findes der lokale kræfter, der arbejder på at gøre afstanden mellem landmænd, gartnere og forbrugere mindre. Svendborg er den første kommune i Danmark, der er blevet medlem af Citta Slow, og nu er der udsigt til, at Kerteminde følger efter og bl.a. vil tilbyde kulinarisk turisme baseret på tankerne bag Citta Slow. Initiativer nedefra revolutionerer ikke de daglige indkøb i supermarkedet, men de skaber grobund for samtale og ny tilgang til det daglige brød.

2010 blev også året, hvor den nordiske mad slog alle rekorder. NOMA blev kåret som verdens bedste restaurant, og lige om hjørnet venter den tredje Michelin-stjerne forhåbentligt. Det er på tide, at vi i Danmark og Norden ranker ryggen og glæder os over de fødevarer, som vi producerer bedst. Og her er det værd at nævne, at det ikke kun er de små producenter, der gør sig gældende. Dansk landbrug er gennem flere år blev omtalt nedladende, men landbruget producerer, hvad kunderne ønsker, det være sig alt fra bulkvarer til ypperste kvalitet. Det var en fornøjelse at modtage årsrapporten fra Danish Crown, der har brugt et nyt format og gør en dyd ud af at minde sig selv og sine interessenter om selskabets gode historier. Det genfundne selvværd skal dyrkes, og det vil jeg stå vagt om på bloggen i 2011.

Mit nytårsforsæt er at stille spørgsmål og gå bag om produktionen hos vores fødevareproducenter i artikler, reportager og interviews, der sætter fokus på dine fødevarer.

Jeg håber, du vil lægge vejen forbi bloggen og gerne giver din mening til kende.

GODT NYTÃ…R!

Share