Tag-arkiv: urter

Klar suppe – med kærlig hilsen mormor

Klar suppe med urter og kødboller kan være rigtigt dejligt, hvis det er hjemmelavet. Jeg har heldigvis været vant til den hjemmelavede version, siden jeg var barn, men jeg springer over, hvor gærdet er lavest, når kødbollerne skal formes.

Min mormor formede sirligt hver enkelt kødbolle i hånden, men jeg bruger en sprøjtepose og en ske som styreredskab. På den måde tager det ikke lang tid at koge gode suppeboller selv.

Til gengæld kræver suppen lidt planlægning, men ingen siger, at alt skal foregÃ¥ samme dag. Jeg har gerne klar suppe i fryseren, og det er dejligt til en masse andre ting – lige fra risotto til saucer.

Hjemmelavede kødboller

  • 500 hakket svinekød/blandet svine- og kalvekød
  • 1-2 æg
  • 1 finrevet løg
  • 1 dl mælk
  • 1 dl hvedemel
  • salt & peber

Rør farsen med salt, så den bliver sej. Tilsæt de øvrige ingredienser. Hvis du har tid, så lad farsen samle sig i køleskabet i ½-1 time. Hvis familien er sulten, så springer du det over, for kødbollerne bliver stadigvæk gode.

Hæld farsen i en sprøjtepose. Jeg har købt engangs sprøjteposer hos en isenkræmmer. Hvis du ikke har en sprøjtepose, så fylder du farsen i en frostpose og klipper et hul på knap en cm i hjørnet. 

Bring en gryde med rigeligt vand i kog. Klem farsen ud af posen på en ske, så du kan styre, hvor store bollerne bliver. Kødbollerne skal koge i 3-5 minutter, inden de er færdige.

Klar suppe – god stor portion

  • 1 kylling eller 1 stykke oksekød (fx oksebryst) – eller begge dele, hvis du har en stor suppegryde
  • 1 knoldselleri
  • toppen af et bundt porrer
  • 2 løg
  • 6 gulerødder
  • evt. persillerod
  • suppevisk – persille, timian, laurbærblad
  • salt & peber

Grøntsagerne gøres i stand, og hele molevitten dækkes med koldt vand. (Når vi koger suppe, vil vi gerne have kødets kraft til at trække ud i suppen i løbet af opvarmningen. Når kød puttes i kogende vand, lukker det sig og holder på saft og kraft).

Lad suppen pludre i en god time. Skum suppen efter behov, og fisk kødet op, og si suppen. Smag suppen til med salt og peber.

Suppegrøntsagerne kan du evt. blende med lidt kaffefløde og lidt timian eller oregano og servere grøntsagspureen til suppekødet.

Klassisk klar suppe med kødboller og grøntsager

Kødbollerne er tilberedt, suppen er kogt, så nu tager det ikke lang tid at sætte maden på bordet.

4 personer

  • 1-1,5 liter suppe
  • ½ knoldselleri
  • 5 gulerødder
  • tre porrer
  • 350 g kødboller
  • 100 g pasta

Suppen hældes i en gryde, hvis den er frossen, så lader du den tø ved lav varme. Selleri og gulerødder skrælles og skæres i tern. På kokkesprog hedder det brunoise, men ternene skal ikke være mere end 1 cm store. Giv porrerne et snit på den lange led, så du kan skylle jorden af dem. Skær dem i tynde ringe. Tilsæt grøntsagerne til suppen og lad det små koge i 12-15 minutter. I mens koger du pastaen.

Hvis du er forfalden til melboller, så er du gået forgæves. Jeg bryder mig desværre ikke så meget om dem, og derfor har jeg heller ikke noget  bud på, hvordan de laves bedst. Men det er der garanteret andre i blogsfæren, der har. Jeg har altid brugt pasta i stedet, og på billedet er det risoni pasta (der ligner ris), der er i suppen.

Når pastaen er ved at være klar, så tilsætter du kødbollerne til suppen. De skal ikke koges i smadder, men kun lige gennemvarmes. Servér pastaen i en skål, så folk selv kan dosere, hvor meget de vil have i deres suppe.

Share

Når økologi ikke er nok

Menneskeheden befinder sig pÃ¥ kanten af ragnarok, hvis man skal tro Tor Nørretranders seneste bog “Vild verden – fremtidens føde”.

“Business as usual is not an option” er bogens gennemgÃ¥ende tema. Udgangspunktet er verdens bedste restaurant, Noma, der har sat vildt pÃ¥ menuen, for det er i den retning, at Tor Nørretranders mener at finde løsningen pÃ¥ at bevare jorden og brødføde verdens befolkning: Ved at dyrke den næsten glemte viden om spiselige planter i naturen.

Argumentet er, at der ikke er tilstrækkelig næring i de dyrkede grøntsager, og at det traditionelle landbrug udpiner landbrugsjorden.

Problemet med teorien er først og fremmest, at de fleste mennesker i den vestlige verden er afhængige af, at andre producerer fødevarerne for dem. Tor Nørretranders foreslår, at efterlønsmodtagerne kan sendes på jagt efter svampe, rødder og urter, men jeg antager, at der er tale om et humoristisk indslag.

Jagten på nye næringsrige og lækre råvarer startede med Noma, men mange kokke har andel i æren for, at danskerne i stigende grad er begyndt at interessere sig for det nære køkken. Først skulle maden tilsættes spiselige blomster, og nu tales der om en nordisk kost, der bygger på lokale grøntsager, fuldkorn og mindre mængder kød og fisk.  Tilberedningen af de nordiske råvarer henter sin inspiration i nogle af de mange køkkener, som vi i mange år har hentet inspiration fra.

Tidens trend er at undgÃ¥ de stivelsesrige kulhydrater, sÃ¥ nu er risotto  bandlyst og bygotto (med bygkorn eller speltotto med spelt) i stedet kommet pÃ¥ spisekortet. Og Tor Nørretranders proklamerer da ogsÃ¥, at han ikke kunne finde pÃ¥ at indtage ris, kartofler og hvidt mel – eller rafineret sukker for den sags skyld.

Jeg mÃ¥ indrømme, at jeg fÃ¥r et flashback til Anne Larsen, der skyllede en hakkebøf under vandhanen, dengang fedt var bandlyst. Jeg betragter det som et udtryk for, at økologien er blevet sÃ¥ udbredt, at de toneangivende first movers har flyttet sig – økologien er ikke nok, nu skal vi et skridt videre.

Jeg synes, det er interessant at udvide kosten med de glemte råvarer og samtidigt passe på den natur, der leverer føden. Det er sund fornuft at spise de lokalt dyrkede råvarer og følge sæsonerne.  

Der er ingen tvivl om, at Tor Nørretranders ikke har meget tilovers for landbruget, og det kan synes bekymrende, at han ikke har fundet visionære tiltag fra landbrugets rækker og derfor ikke lægger op til dialog med dem, der skaffer os mad på bordet.

Men Tor Nørretranders forkaster ikke landbruget til fordel for et jæger-samler samfund. Snarere er det et spørgsmål om, hvordan man kan bevare næringsstofferne i jorden og skabe endnu bedre råvarer ved hjælp af mere skånsomme dyrkningsmetoder.

Jeg savner dog forfatterens refleksioner over, hvordan vi skaffer os mad, hvis vi ikke selv er i stand til at skyde eller plukke den, eller købe den direkte i gårdbutikken.

“Vild verden” er et relevant indspark i debatten om, hvad vi bogstaveligt talt skal leve af i fremtiden sat ind i en klimakontekst. Bogen rummer ikke et klart svar, men der er god plads til forundring.

Tor Nørretranders: Vild verden – fremtidens føde
Tiderne Skifter, 240 sider, kr. 250

Klik her for at købe bogen på Saxo.com

Share