Kyllingefilet med champignoner og salvie

Kyllingefilet med champignon og salvieI afdelingen for hurtige middagsretter finder man stegt kyllingefilet med champignoner og salvie. Retten er hurtig og velsmagende, og der kan bruges lige præcis det tilbehør, man har i køleskabet.

2 personer

  • 2 kyllingebryster/ 1 pakke inderfiletter
  • 250 g champignons
  • 8 friske salvieblade
  • 2 spsk smør og 1 spsk olivenolie til stegning
  • salt & peber
  • Tilbehør, fx ris og blomkål

Champignonerne renses og skæres i skiver. Salvien vaskes og skæres i strimler. Varm en pande og smelt smørret og lad det bruse af, inden olivenolien tilsættes. Krydr med salt og peber, og steg kyllingefiletterne på den ene side. Når kyllingefiletterne vendes, tilsættes champignoner og salvie, som steger med, indtil kyllingen er færdig.

Servér kyllingen med tilbehør efter dit hoved, fx kartofler, pasta eller ris med grøntsager eller salat.