I 2011 kunne det faktisk være sjovt at se, hvilke retter madbloggerne kan frembringe af deres rester – udfordringen er hermed givet – jeg håber, at mange vil tage handsken op.

Jeg gik glip af den seneste udgave af Horisont, der satte fokus på madspild for milliarder. Og det er sikkert fint nok, at jeg ikke så det, for jeg bliver så barnligt arrig, at jeg som minimum råber af mit tv.

Og mens vi venter på Stop Spild af Mad og Selina Juuls kogebog, synes jeg, det kunne være sjovt at se, hvad vi madbloggere får ud af vores rester. Klidmoster er allerede i gang, så nu skal vi andre bare følge efter.

Mine forældres generation og alle, der er så gamle, at de kan huske et begrænset vareudbud og måske ligefrem rationeringer, er vældigt gode til at spare. I min barndoms køleskab var der altid sølvpapirspakker og bokse med rester.

Yngre generationer, der er vante til supermarkedernes bugnende hylder og lave priser, har ikke samme opmærksomhed på at bruge dagligvarerne til sidste dråbe eller gram. Vi er blevet vænnet til at have mere mad, end vi kan spise, og mange ved ikke, hvordan de kan se på maden, om den er fin eller fordærvet.

Det er trist, at råvarer skal udpines for at være så billige, at vi kan købe meget mere, end vi har brug for. Og det er ærgerligt, at så mange ikke har bedre fornemmelse for råvarer og derfor smider spiselig mad i store mængder i skraldespanden. Faktisk vil jeg vove den påstand, at mange lider under et datomærknings-tyranni og sikkert ikke engang vil spise et nylagt æg, fordi det ikke er datostemplet.

Lad os i stedet for behandle maden med respekt. I vores generation må vi lære børn at smage, snuse og vurdere, om maden er spiselig. Vi behøver faktisk ikke at købe mere, end vi bruger. Og vi skal tillade os selv at lege med resterne.

Faktisk er der flere retter i den gastronomiske verdenshistorie, der har sit udspring af rester. Kyllling Marengo og pølser for nu at nævne to vidt forskellige eksempler. Kylling Marengo blev serveret efter slaget ved Marengo den 14. juni 1800 af Napoleons kok, schweizeren Dunand. 

Pølserne blev opfundet, da man skulle finde en anvendelse for tarme og ureelle kødstykker. I dag er der vel næppe nogen, der betvivler pølsernes succes, så nu er det spørgsmålet, hvad madbloggerne kan komme op med af gode rester!