Raita er kort og godt et sikkert hit stærk mad. Yoghurt blandet med grøntsager i små stykker dulmer smagsløgene, når man kaster sig ud i stærk indisk mad. Også til indiske retter i medium styrke er raita godt, og det kan også gøre det lettere for børn at spise krydret mad, der ikke er stærk, men bare har mange smagsnuancer.
Raita findes i et hav af udgaver, og jeg bruger som regel det, som grøntsagsskuffen indeholder.
1 portion
- 2,5 dl yoghurt naturel, græsk yoghurt eller skyr
- salt
- mindst 3 dl finthakkede grøntsager, fx:
- agurk (uden kerner) og mynte
- agurk og tomat
- agurk, tomat, rødløg
- agurk, tomat, majs, kikærter og forårsløg
…eller hvad du måtte være i humør til…
Raitaen kan drysses med ristet spidskommen, inden den serveres, eller pyntes med lidt friskhakket mynte, umiddelbart inden den sættes på bordet (mynte bliver sort i kanten kort tid efter, det er skåret).
En tanke om “Raita – en sikker vinder til stærk mad”
Der er lukket for kommentarer.