Asparges fortolket af Falsled Kro
Aspargesfrokosten i lørdags var et tilløbsstykke trods formiddagens byger. Iført regnfrakke og rygsæk indtog vi vores plads i køen og var en smule bekymrede over, hvad der ville være til overs, når vi blev lukket ind til festlighederne. Heldigvis havde arrangørerne helt styr på serveringen, så vi blev ledt til vores stående bord, som vi skulle dele med otte andre aspargesglade mennesker.
På bordet var der allerede dækket op med en række specialøl fra de fynske bryggerier og pyntet pænt med en vase med blomstrende ramsløg. Snart efter begyndte serveringen, og de enkelte restauranter forsynede bordene med en enkelt eller flere tallerkener, så flere restauranter var repræsenteret ved hvert bord. Det var en god idé, for dels gav det oplagte samtaleemner med de fremmede medspisere, og dels var der mulighed for at sikre sig en aspargesfrokost, man havde lyst til.
Ud for mig havnede en ret med marineret Allégårdskylling, urter og høvlede grønne og hvide asparges fra Restaurant 5 i Svendborg, der som de eneste havde forstået at at sætte afsender på deres ret i form af en lukket brødpose med logo og serviet med servietring – god idé og elegant markedsføring. Og foran min mand blev Falsleds Kros bud på en aspargesret serveret; de tykkeste hvide asparges med hollandaisesauce, kammusling og friske krydderurter bl.a. sødskærm, karse og vilde grønne asparges. Min mand er faktisk ikke helt overbevidst aspargesspiser, så vi byttede hurtigt tallerkener.
Omkring os fik medspiserne aspargesretter med hornfisk, rimet laks, melfar skinke, skovsyresorbet og en futomaki tallerken med spændende bud på, hvordan frisk asparges kan bruges i sushi.
Portionerne var af den størrelse, hvor de fleste nok ville være i stand til at spise mere end den enkelte ret, og for de flestes vedkommende ville det nok være et velkomment indslag med en brødkurv. Ikke mindst, når man også skal smage på drikkevarer.
Asparges med Allégårdskylling fra Restaurant 5 i Svendborg
Mine medspiseres retter kan jeg dårligt fortælle om, da jeg ikke smagte dem, men det er helt tydeligt, at de fynske kokke serverer deres vanlige kvalitet, når de tilmelder sig aspargesfesten. Omkring bordet blev der spist op og sagt pæne ord om maden. Faktisk var jeg så heldig at få lov til at smage skovsyresorbeten fra Under Lindetræet hos en medspiser, efter jeg havde præsenteret mig som madblogger. Sorbeten var spændende, men ikke superkarakteristisk, men jeg har en mistanke om, at ikke alle de øl, der blev serveret, passede lige godt til alle retterne – det ville jo også være en umulig opgave. Eneste anbefaling kunne måske være, at restauratørerne lod en ølanbefaling følge deres retter – det ville jo være utænkeligt at besøge deres restauranter og spise maden dér uden at blive anbefalet drikkevarer til de enkelte retter.
Hvor maden blev serveret lidt tilfældigt, så var der dækket op med øl på bordet, så det var op til vores forhåndskendskab og smagelyst at prøve de enkelte flasker.
Aspargesfesten var en fornøjelse, og selv om portionerne ikke var overvældende store, så er der alligevel tale om meget små forslag til at gøre det endnu bedre. Prisen var rørende 95 kr. inkl. drikkevarer, og selv om prisen skulle få et hak opad til næste år, så er jeg ikke i tvivl om, at det er et non-profit arrangement for de fynske restauratører. Derfor kunne de godt overveje markedsføringen af deres retter til næste år, så de også får et direkte afkast i form af gæster i deres restauranter.