Jeg elsker marengs, og det bliver ikke meget bedre, når der også er “tyggegummi” indeni kyskagerne. Marengs skal være sprøde udenpå og seje indeni, og så er det bare et plus, at de er hurtige at lave og passer sig selv i ovnen, men alligevel tager sig ud som en million, når man serverer med frisk frugt eller bær, flødeskum eller bare en kugle is.
Portionen her giver dig en marengsbunde og ca. 20 kyskager.
- 4 past. æggehvider
- 200 g sukker
Pisk æggehviderne stive og tilsæt det meste af sukkeret, men hold 1-2 spsk tilbage. Læg bagepapir på en bageplade, og tegn en cirkel – brug fx en tærtebund på ca. 24 cm i diameter til at tegne efter – men vær lige sikker på, at du har et fad, der er stort nok til at servere bunden på!
Drys cirklen med sukker og fordel marengsmassen. Du kan gøre det i frihånd eller fylde hele herligheden i en sprøjtepose og sætte små toppe i kanten af bunden. Når bunden er færdig, så laver du kyskager af resten af marengsmassen. Med lidt held kan det hele være på samme bageplade.
Ovnen skal stå på 120 grader, og det tager ca. 45 minutter før marengsen er færdig, for den tørrer snarere end bager, og den skal helst værre mere hvid end gylden, når den er færdig. I en lukket kagedåse holder kyskagerne sig fint i to uger – hvis du kan holde dig fra dem.
Hvorfor var denne ikke på igår da jeg bagte marengs? Så havde jeg jo vidst jeg skulle strø sukker på bagepapiret! Går ud fra at det så er lettere at få den af bagepapiret..
Jeg har læst at marengs ofte mislykkedes i regnvejr på grund af luftfugtigheden, men ved ikke om det har noget på sig…
Hej Anne – de ser bare fine ud. Jeg synes desværre ikke det er lykkedes mig endnu at bage perfekt marengs. Må jeg spørge dig om det med sukkeret. Skal jeg forstå det sådan at du først tilsætter næsten alt sukkeret når hviderne er pisket færdige? Skal der ikke piskes mere når man har tilsat sukkeret?
Jeg bruger normalt lyst rørsukker til alt – kan det mon være problemet? Når jeg har bagt marengs, og de har stået nogle få timer bagefter, så begynder de lige som “at svede” og kaste noget væske på overfladen. Noget bud på hvad jeg gør forkert?
Jeg er nemlig også vild med marengs …. tak på forhånd
Mange hilsner Marianne
Hej Charlotte.
Dén med luftfugtigheden har jeg ikke hørt før, men der kan sikkert være noget om det. I hvert fald synes jeg, du skal prøve igen – nogle gange bliver tingene ikke som vi forestillede os i første forsøg, men jeg er sikker på, at resultatet alligevel bliver spiseligt 🙂
Mange hilsner
Anne
Hej Marianne.
Det med svedende marengs lyder lidt som om de har fået for høj varme i for kort tid. Du kender din ovn, så måske skal de have lidt lavere temperatur i længere tid?
Jeg plejer at piske hviderne meget stive, komme sukkeret i og kun piske ganske kort bagefter. Jeg synes godt, at marengsmassen kan falde lidt sammen ellers. I virkeligheden vidste jeg nok ikke, at det kunne gå galt på flere måder, så jeg har aldrig spekuleret på det – jeg håber, du får perfekte marengs næste gang!
Mange hilsner
Anne
Hej Anne
Jeg har snart prøvet og lave marengsbunde mange gange, men, men bundene flækker altid. Har du måske en god forklaring på det?
Mange sommer hilsner
Ann
Hej Ann.
Jeg har også haft problemet indimellem, hvor bundene sprækker i siden. Uden videnskabeligt bevis, så synes jeg, at der er en sammenhæng mellem at holde temperaturen nede og tålmodigheden oppe. Hvis du har mistanke om, at din ovn varmer meget, så skru gerne lidt ned for varmen. Marengs må gerne tørre frem for at bage, så bliver de også lyse og flotte, men det tager selvfølgelig lidt længere tid.
Jeg håber, det lykkes næste gang 🙂
Mange hilsner
Anne
Hejsa.
Alle jeres problemer kan løses ved at tilsætte 1 tsk edike. Det gør samtiddig at de/den bliver mere skindende.
Mvh En bager
Hej Morten.
Jeg troede faktisk kun, at eddiken gjorde dem mere skinnende, men det er jo et endnu bedre tip så – mange tak for det!
Venlig hilsen
Anne
Hej jeg efterlyser en opskrift på de dejlige “elefantkys” STORE chokolade marengs,dyppet i mørkt chokolade…Men de skal være lækre indeni.Tyggegummiagtig..Er her nogle som kan hjælpe mig,vil jeg glæde mine børnebørn<3<3<3 På forhånd TAK…
Jeg plejer at varme sukker og hvider i et vandbad til sukker krystallerne er smeltet. Derefter pisker jeg til hele massen er kold og stiv. Får altid nogle lækre seje marengs ud af det.
Bare lige et tip.
Hvis du ikke har melis og ikke har tid til at smutte i brugsen. Kan du bare bruge din hakkemaskine så får du melis :D.