Nogle gange har det sine fordele at være gift med en journalist. Forleden var han til prøvesmagning af et nyt mejeriprodukt fra Thise Mejeri, og han havde heldigvis et par vareprøver med hjem.

Skyr er et oldgammelt fænomen fra Island. Nu er der ikke så voldsomt mange køer på Island, at de entreprenante islændinge selv kan eksportere produktet, så i stedet sælger de licenser, og i Danmark har Thise Mejeri fået én.

Skyr har konsistens som græsk yoghurt. Lækker tyk og cremet, men med en fedtprocent tættere på fromage frais med sine 0,2% (Græsk yoghurt ligger tættere på 10 %). Til gengæld har produktet et tårnhøjt proteinindhold på 11% i naturel udgaven. Proteinindholdet siger noget om, hvor godt produktet mætter, og dette produkt vil sikkert hurtigt blive omtalt af slankeguruer rundt omkring.

Skyr er faktisk mere og andet end et slankeprodukt. Skyr har nogle gode egenskaber, som Thises græske yoghurt ikke har. Jeg synes, Thise Mejeris græske yoghurt er grynet, og modsat andre græske yoghurter er den ikke god til sauce. Skyr er glat i munden og har en behagelig syrlig smag, som man kan arbejde med både til sødt og salt. Indtil videre har jeg prøvet Skyr naturel med råsyltede blommer som en dessert og til en dressing. Jeg mangler endnu at prøve, om produktet kan opvarmes, og Thise har vist heller ikke prøvet, om det duer til saucer (fx i det indiske køkken).

Skyr findes i tre varianter, naturel i ½ liters bægre og to varianter med smag (pære/banan og jordbær) i små bægre.

Desværre fås produktet kun i Irma de næste par måneder. Og Irma huserer som bekendt kun i Kbh.

Thise Mejeri har ikke store reklamebudgetter, så produktet skal sælges på mund til mund metoden.

For min skyld må Thise Mejeri gerne sætte noget Skyr af hos min Kvickly, hvor jeg i forvejen kan købe deres mælk.

Krydderiernes sammensætning er alfa og omega i madlavningen, og her følger nogle ganske basale råd.

Syre skal altid opvejes. Dvs. bruger du fx hvidvin, så er lidt fedt (fx mælk, fløde eller smør) godt til at stabilisere med.

Et blandingskrydderi kan forstærkes med en af enkeltdelene; i karry kunne det være kanel, kardemomme etc.

Det er ikke altid, at friske krydderurter smager af mere end de tørrede. Hvis det er drivhuskrydderurter, så er det mere for udseendets skyld, at man bruger dem. Men man spiser jo også med øjnene, så det skal da ikke undervurderes. Men du skal ikke være ulykkelig, hvis du ikke har en køkkenhave eller i øvrigt ikke magter at passe urtepotter, de tørrede krydderurter opfylder de fleste behov.

Alting med måde. Mange krydderier får en direkte ubehagelig parfumeret smag, hvis brugen af dem overdrives. Smag kan diskuteres, men underdriv hellere end overdriv.

Og så er der de gyldne råd om, hvad man gør, når det er gået galt. Hvis man ikke vælger at gøre gode miner, så kan man prøve at koge en kartoffel med (tag den op inden retten serveres) eller prøv med lidt fløde, créme fraiche eller yoghurt naturel (husk: hvis du spæder retten, så hæld noget af sovsen ud, inden du spæder den op. For det første er det nemmere at få et brugbart resultat, og for det andet risikerer du ikke at stå med sovs til ti personer, selvom I kun er fire).

Lad krydderierne følge deres køkkener.

Se for dit indre øje regionen, hvor krydderiet stammer fra, og tænk så på, hvad det passer til.

Basilikum er fx et typisk italiensk krydderi og bør ikke sættes sammen med karry, der hører østen til.

På den måde kan den geografiundervisning, du fik i skolen, gøre lidt nytte.