Kategoriarkiv: Julekager

Kvædebrød

Enten hader man kvæder, ellers også elsker man dem. Der er tilsyneladende ingen gylden middelvej.

På min barndomslegeplads omkring en kirke er der blevet plantet æblekvædetræer. Nogen mener, at slangen i Paradisets Have ikke lokkede Eva med et æble, men med en kvæde. Kvæder på vores breddegrader kan man ganske simpelt ikke bide i, for de er stenhårde, selv når de er modne. Til gengæld dufter de fantastisk aromatisk af æbler, efterår, lidt af kardemomme og lidt af peber. Og ja, forbuden frugt smager dejligt. Jeg kunne se, at kvæderne fik lov til at falde på jorden, så jeg snuppede en posefuld, som nu er blevet til kvædebrød og æble-kvædesorbet.

De små kvæder, som mange har på buske i deres haver, kan sagtens bruges i stedet. Der er jo grænser for, hvor mange kvæder man kan stoppe i en juledekoration eller på en dørkrans.

Kvædebrød

Kvædebrød er en form for konfekt. Du kender sikkert det “abrikosflæsk”, man kan købe op til jul. Kvædebrød er lidt i familie med det. Konsistensen er omtrent den samme, men smagen er helt anderledes. Normalt drysser man kvædebrødet med perlesukker og nyder det, som det er – eller som tilbehør til ost. Men man kan også overtrække stykker af kvædebrød med mørk chokolade.

  • 1 kg kvæder
  • vand så det dækker
  • god tid

Vask kvæderne og gnid dem. Hvis de har et dunet lag, så skal det gnubbes af. Skær kvæderne i kvarte, og lad dem beholde kernehus og skræl. Fyld dem i en gryde, dæk dem med vand og lad dem koge under låg i ca. 60 minutter, eller indtil de er møre.

Når kvæderne er møre, hældes de gennem en finmasket sigte. På den måde sikrer du også, at de grove korn, der kan være i kvæderne – ligesom pærer kan have det – bliver holdt ude af dit kvædebrød.

Nu har du en fin beige puré, som skal koges med sukker, indtil den bliver ravfarvet og rødlig.

Pr. liter puré:

  • 800 g sukker
  • Saft af 1 ctron – i nødstilfælde et godt klem på den gule bold
  • Perlesukker, rørsukker eller almindeligt sukker til at rulle de færdige stykker i

Hæld sukker og citronsaft i pureen og lad den simre ved svag varme uden låg i ca. 60 minutter. Kom bagepapir på en bageplade eller en bradepande og fordel mosen på bagepapiret.

Kvædebrødet skal stå tørt, og det tørrer i løbet af tre til otte dage ved stuetemperatur. Efter et par dage drysses kvædebrødet med sukker, og du kan vende det om, så det kan blive gennemtørt.

Tip 1: Jeg satte mit kvædebrød på et bord foran en radiator. Jeg dryssede med sukker efter tre dage og vendte med lidt behændighed kvædebrødet over på en anden bageplade, trak bagepapiret af og dryssede med sukker på den anden side og lod det tørre tre dage mere. Når kvædebrødet er rigtigt tørt, skæres det i mindre stykker og gemmes i kagedåser, og de enkelte lag adskilles af bagepapir drysset med sukker.

Tip 2: Hvis du vil overtrække dit kvædebrød med chokolade, så skal du ikke drysse det med sukker. Og det skal tørre endnu længere, for ellers smelter det eller gør chokoladen grå. Men det smager fantastisk – konsistensen er  lidt som en luksusudgave af Maritzastænger.

 

Citronmarcipan med hvid chokolade, hindbærstøv og lakrids

I år har jeg forsøgt mig med en ny slags julekonfekt.

Ideen opstod, fordi jeg havde glemt at købe pomeransskal til den konfekt, jeg plejer at lave med hvid chokolade. Og resultatet blev rigtigt godt, men ikke så traditionelt julet.

60 stykker konfekt

  • 250 g marcipan
  • fintrevet skal af en usprøjtet citron
  • 2 spsk citronsaft
  • 250 g hvid chokolade
  • 3 spsk frysetørrede hindbær
  • 2 tsk pulveriseret engelsk lakrids

Ælt marcipanen med citronskal og -saft. Rul marcipanen ud mellem to stykker bagepapir i ca. ½ cm tykkelse og stik ud med en form efter fri fantasi (her rakte fantasien kun til en rund udstikker). Lad marcipanstykkerne tørre, mens du forbereder chokoladen.

Hak chokoladen og smelt 2/3 dele af chokoladen over et vandbad – tag en gryde og hæld lidt vand i og placér chokoladen i en skål oveni gryden (pas på, at der ikke kommer vandstænk fra gryden. Det har chokoladen ikke godt af). Hvis skålen passer meget nøjagtigt i gryden, kan der opstå undertryk, hvis vandet koger.

Når chokoladen er smeltet, slukker du for varmen og rører den sidste 1/3 i. Og så er du klar til at overtrække konfekten.

Når konfekten er overtrukket, pyntes den med frysetørrede hindbær, som du evt. kan pulverisere i en morter. Drys også med pulveriseret lakrids.

Konfekten opbevares køligt og tørt, fx i bunden af et klædeskab – hvis den altså holder så længe.

Barndommens bløde honningkagehjerter

Det startede med en besked på Facebook fra en kollega, der gerne ville have honningkager i november, før bagerne havde dem på hylderne. Jeg regnede med, at det ville være en smal sag at fikse nogle honningkagehjerter i en fart, men jeg blev klogere.

Honningkagedej skal modnes ligesom surdej, og jeg fik indtryk af, at jeg allerede efter sommerferien skulle have truffet beslutningen om julebageriet. Heldigvis var der råd og opskrift at finde hos Anarkisten, og jeg fik rørt en dej, som fik lov at modne i køleskabet i en god uges tid. Faktisk stod den der akkurat så længe, at min mand troede, at jeg havde glemt en boks med mad, der sikkert var moden til dagrenovation.

Honningkagedejen rørte jeg på røremaskine, så det var ingen sag, men der skal nok lægges armkræfter i, hvis den skal klares uden maskinkræfter. Dejen var efterfølgende meget elastisk og dejlig at arbejde med. Jeg rullede muligvis honningkagerne lidt tyndt ud. De hæver lidt i ovnen, men dejen skal være en halv centimeter tyk.

Anarkistens opskrift er rigtigt god, så lav en dobbelt portion med det samme:

Ca. 30 honningkagehjerter

  • 500 g honning – spørg en biavler efter 2. sorterings bagehonning, som er billig, men perfekt til formålet
  • 250 g smør
  • 500 g hvedemel
  • 4 tsk kanel
  • 2 tsk st ingefær
  • 2 tsk st nelliker
  • fintrevet skal af to usprøjtede citroner
  • 3 tsk potaske og 4 spsk vand
  • Glansbilleder til pynt

Fremgangsmåden til honningkagerne er omtrent den samme, som til brunkager:

Honning og smør smeltes sammen i en gryde og bringes i kog. Derefter hældes blandingen over mel, krydderier og citronskal, og dejen røres sammen. Når dejen er lunken, opløses potasken i kogende vand og røres i dejen. Her skal der bruges arm- eller røremaskinekræfter, så dejen bliver rørt glat og elastisk.

Anarkisten anbefaler, at man lader dejen hvile i køleskabet i et døgn en en lufttæt boks, og andre opskrifter, jeg har læst, anbefalede minimum 14 dage. Fordelen ved en dej, der skal hvile er, at du kan lave den i et ledigt øjeblik, og en anden dag invitere børnene med til familiehygge i køkkenet og lade dem få glæde af det hurtige resultat.

Når du er honningkage-klar, rulles dejen ud i en halv centimeters tykkelse på et meldrysset bord. Stik kagerne ud med forme efter humør. Kagerne skal have 200 grader i 10-12 minutter, og som med alle andre småkager, så skal du holde øje med ovnen, så de kun bliver brune og ikke brændte i kanten.

Overtræk:

Jeg overtrak honningkagerne med chokolade, og i stedet for bagerens vekao-overtræk, brugte jeg en god mørk chokolade. Jeg fandt dog ud af, at der ryger en del chokolade til overtræk ved at dyppe hjertet direkte i den smeltede chokolade. Det gav den flotteste overflade, men de fleste af kagerne måtte leve med penselstrøg i overtrækket.

Til gengæld havde jeg glansbilleder til kagerne. Ganske som barndommens honningkagehjerter. Bare meget bedre.

Chokoladeovertræk: 100 g god mørk chokolade (smelt 2/3 dele af chokoladen i en tykbundet gryde ved svag varme. Når chokoladen er smeltet, fjernes gryden fra varmen, og den sidste 1/3 røres i og temperer chokoladen, så overtrækket bliver blankt)

Æggehvideglasur: Alternativt kan man lave en æggehvideglasur af 1½ past. æggehvide (1 bæger), der røres sejt med 250 g flormelis og ½ tsk citronsaft. Der skal røres i noget tid, før glasuren bliver sej, og man skal være tålmodig, for det er først, når glasuren er sej, at du kan skrive og lave mønstre med den.