I sidste uge var jeg til kokkeskole hos Puk Lyskjær Larsen og Butler’s Choice på Rudolf Mathis i Kerteminde.

Kokkeskolen havde fisk som tema, og dagens største overraskelse for mit vedkommende var, da neglesaksen blev fundet frem! Og der var ikke tale om en køkkenassistent med en flækket negl, men derimod de flotteste og største Læsø-jomfruhummere, jeg nogensinde har set, som skulle af med skjoldet.

Faktisk var disse jomfruhummere på størrelse med en almindelig lille dansk hummer, så det passede nok meget godt, at skjoldet var på tykkelse med en fingernegl. Skjoldet blev klippet op på langs i begge sider, og så fik jomfruhummeren et lille klip i nakken og ved halens begyndelse, og vupti, så kunne man trække tarmen ud, uden problemer.

Et andet interessant indslag på dagen var pighvar paneret med kadaifdej. Kadaif er et nyt bekendtskab for mig – jeg kender det fra arabiske bagere og deres hvinende søde kager med nødder og honning, men dejen, der er trådtynd og på nogen måder minder om filodej, har jeg aldrig før haft i hænderne.

Fisken bliver meget sprød, men ikke fed af den omviklede dej. Nu mangler jeg bare at finde ud af, hvor jeg kan skaffe dejen fra – restauranten importerer den fra Frankrig, men der må da næsten være en dansk leverandør …

Kokkeskolen gav mulighed for at få fingrene i de gode råvarer, og det er vel i virkeligheden der, hvor jeg ofte overlader arbejdet til fiskehandleren. Når han tilbyder at filetere min fisk, så får han lov. Nu fik jeg en chancen for at arbejde med nogle af de dyreste fisk og helt ærligt, hvis det ikke var fordi budgetterne er så begrænsede i folkeskolen, så burde det indgå som en del af pensum i skolekøkkenet.

Det er ingen sag at lave en beurre blanc og finde en fiskehandler, der lugter af hav og ikke fisk, og det er faktisk heller ingen sag at filetere fisk, når man bare går frygtløst til opgaven.

Derudover fulgte en eftermiddag med en imponerende smagning af 12 forskellige bobler og ikke mindst en tur omkring dessertkøkkenet med Rudolf Mathis’ franske kok, Yves Antoine, der gerne delte sin kærlighed til det søde køkken og Valrhona med et hold glade køkkenamatører.

Vi nåede bl.a. omkring tempering af chokolade, og Yves Antoine viste os et fikst lasertermometer, og det var altså en snedig opfindelse, når man skal måle chokoladens temperatur tre gange for at få flot blank chokolade.

Det professionelle termometer koster 2000 kr., men jeg har søgt lidt på nettet, og såvidt jeg kan se, så har Biltema et termometer, der vist kan passe til husholdningsbrug og som med en pris på under 500 kr. godt kan havne på en ønskeseddel.

I må bære over med de usædvanligt dårlige billeder – kameraet kom ikke med i køkkenet, og faktisk kom det slet ikke med på Rudolf Mathis, så billederne fra middagen er taget med mobiltelefonen.

Den efterfølgende middag får du i overskrift og billeder:

Rødtungepaupiette med spinat og røget stenbiderrogn i filodejskurv

Pighvar stegt i kadaifdej med rygeostcreme

Jomfruhummer med grapesirup og salat med grøn karry og sojaolie

Ovnbagt helleflynder med mandepanade, bolchebeder, knoldgaltetand og courgetter

Kvartet af chokoladecremer og is med kakaogrué (Valrhona kakaonibs)

Rudolf Mathis planlægger af afholde endnu en kokkeskole, når vi kommer til efteråret. Det koster 2400 kr. at deltage i kokkeskolen, men så står fire kokke på spring for at hjælpe og dele ud af fagfifs og godt håndværk. Indledningsvist er der frokost, og afslutningsvist er der middag med vinmenu.

Hvis du er interesseret i kokkeskolen, så hold øje med restaurantens hjemmeside, hvor nye arrangementer bliver annonceret. Det er da en wellness-pakke, der er til at forstå.

Oven i dagens oplevelser fik vi også Puk Lyskjærs kogebog med hjem som en souvenir, men den vil jeg fortælle lidt mere om i et andet blogindlæg.

Fyens Stiftstidende kiggede også forbi kokkeskolen, og du kan se artiklen her inkl. billeder af jomfruhummeren, der får kærlig behandling af neglesaksen.