Tag-arkiv: madspild

Artikler

Leg med: Gastronomi og restemad

2 kommentarer

I 2011 kunne det faktisk være sjovt at se, hvilke retter madbloggerne kan frembringe af deres rester – udfordringen er hermed givet – jeg håber, at mange vil tage handsken op.

Jeg gik glip af den seneste udgave af Horisont, der satte fokus på madspild for milliarder. Og det er sikkert fint nok, at jeg ikke så det, for jeg bliver så barnligt arrig, at jeg som minimum råber af mit tv.

Og mens vi venter på Stop Spild af Mad og Selina Juuls kogebog, synes jeg, det kunne være sjovt at se, hvad vi madbloggere får ud af vores rester. Klidmoster er allerede i gang, så nu skal vi andre bare følge efter.

Mine forældres generation og alle, der er så gamle, at de kan huske et begrænset vareudbud og måske ligefrem rationeringer, er vældigt gode til at spare. I min barndoms køleskab var der altid sølvpapirspakker og bokse med rester.

Yngre generationer, der er vante til supermarkedernes bugnende hylder og lave priser, har ikke samme opmærksomhed på at bruge dagligvarerne til sidste dråbe eller gram. Vi er blevet vænnet til at have mere mad, end vi kan spise, og mange ved ikke, hvordan de kan se på maden, om den er fin eller fordærvet.

Det er trist, at råvarer skal udpines for at være så billige, at vi kan købe meget mere, end vi har brug for. Og det er ærgerligt, at så mange ikke har bedre fornemmelse for råvarer og derfor smider spiselig mad i store mængder i skraldespanden. Faktisk vil jeg vove den påstand, at mange lider under et datomærknings-tyranni og sikkert ikke engang vil spise et nylagt æg, fordi det ikke er datostemplet.

Lad os i stedet for behandle maden med respekt. I vores generation må vi lære børn at smage, snuse og vurdere, om maden er spiselig. Vi behøver faktisk ikke at købe mere, end vi bruger. Og vi skal tillade os selv at lege med resterne.

Faktisk er der flere retter i den gastronomiske verdenshistorie, der har sit udspring af rester. Kyllling Marengo og pølser for nu at nævne to vidt forskellige eksempler. Kylling Marengo blev serveret efter slaget ved Marengo den 14. juni 1800 af Napoleons kok, schweizeren Dunand. 

Pølserne blev opfundet, da man skulle finde en anvendelse for tarme og ureelle kødstykker. I dag er der vel næppe nogen, der betvivler pølsernes succes, så nu er det spørgsmålet, hvad madbloggerne kan komme op med af gode rester!

Artikler

Nytårstalen – velkommen til nyt spændende fødevareår

Så er 2011 ankommet, og mens nogle bekæmper tømmermænd og andre forbereder sig på nytårsforsætter, er det tid til at gøre status over 2010 og prøve at kigge ud mod horisonten: Hvad vil 2011 bringe til vores køkkener og spiseborde?

Året, der er gået, har sat ekstra fokus på Stop Spild Af Mad, og det er jo skønt. Vi ved godt, at det ikke redder de sultne afrikanske børn, at vi spiser op. Til gengæld kan vi spare både klimaet og vores husholdningsbudget, hvis vi kun køber, hvad vi har brug for. Hvad folks bevæggrunde til at stoppe med at smide spiselig mad ud er, må være deres egen sag. Jeg synes, det virker aldeles tåbeligt at købe mere, end man kan bruge. Der er så mange gode grunde til at lade være. Bevægelsens ophavskvinde Selina Juul kommer med en “restekogebog” i løbet af februar, og den bliver helt sikkert omtalt på bloggen.

Lige inden udgangen af 2010 fik den neutralmarinerede kylling et nyt navn. Fremover skal kyllingen betegnes som “kyllingefilet tilsat lage”. Det lyder ikke lækkert, men det lyder heller ikke enkelt, og jeg tror ikke, det bliver lettere at være forbruger med kyllingens nye navn. Den sukker-salt-druknede kylling ville ikke blive inviteret indenfor i ret mange husholdninger, hvis den havde en mere rammende beskrivelse. Den forlorne vandfugl følger med os ind i 2011, og eftersom produktet åbenbart nyder samme popularitet som den lykkeligvis afdøde lørdagskylling, så må vi nok indstille os på, at vi fortsat skal læse etiketter grundigt for at undgå den.

I slutningen af november blev der truffet afgørelse om, hvor det nye madeksperimentarium, MadX, skal placeres. Afgørelsen faldt på Roskilde, hvor MadX skal ligge i tilknytning til RUC, og en filial med fokus på fisk, der skal ligge i Hirtshals. Desuden skal MadX trække på erfaringer fra Fyn om produktion af frugt og grønt Og så har vi i øvrigt ikke hørt mere til den sag. Et kort øjeblik troede jeg faktisk, at regeringen ville udflytte nogle statslige arbejdspladser til provinsen eller ligefrem til udkantsdanmark, hvor hovedparten af de råvarer, der bliver til fødevarer produceres. MadX har været mere end ni år undervejs, og jeg håber, at ambitionerne om at skabe et større udvalg af sundere fødevarer kan indfries, men jeg har mine tvivl. Projektet kan hurtigt ende med at blive forbigået af pressen, fordi det bare bliver en del af det etablerede gode selskab uden nye provokatører og idémænd.

Heldigvis findes der lokale kræfter, der arbejder på at gøre afstanden mellem landmænd, gartnere og forbrugere mindre. Svendborg er den første kommune i Danmark, der er blevet medlem af Citta Slow, og nu er der udsigt til, at Kerteminde følger efter og bl.a. vil tilbyde kulinarisk turisme baseret på tankerne bag Citta Slow. Initiativer nedefra revolutionerer ikke de daglige indkøb i supermarkedet, men de skaber grobund for samtale og ny tilgang til det daglige brød.

2010 blev også året, hvor den nordiske mad slog alle rekorder. NOMA blev kåret som verdens bedste restaurant, og lige om hjørnet venter den tredje Michelin-stjerne forhåbentligt. Det er på tide, at vi i Danmark og Norden ranker ryggen og glæder os over de fødevarer, som vi producerer bedst. Og her er det værd at nævne, at det ikke kun er de små producenter, der gør sig gældende. Dansk landbrug er gennem flere år blev omtalt nedladende, men landbruget producerer, hvad kunderne ønsker, det være sig alt fra bulkvarer til ypperste kvalitet. Det var en fornøjelse at modtage årsrapporten fra Danish Crown, der har brugt et nyt format og gør en dyd ud af at minde sig selv og sine interessenter om selskabets gode historier. Det genfundne selvværd skal dyrkes, og det vil jeg stå vagt om på bloggen i 2011.

Mit nytårsforsæt er at stille spørgsmål og gå bag om produktionen hos vores fødevareproducenter i artikler, reportager og interviews, der sætter fokus på dine fødevarer.

Jeg håber, du vil lægge vejen forbi bloggen og gerne giver din mening til kende.

GODT NYTÅR!

Artikler

Skru ned for forbruget – genbrug julefrokosten

2 kommentarer

Jeg har længe tænkt på, at jeg ville skrive lidt om Stop Spild af Mad, for ikke alene er det et sympatisk projekt, det er da også tudetosset at hælde spiselig mad i skraldespanden.

Politikens artikel om vores ekstreme julevellevned indleder med en af mine kæpheste. Uanset om man taler til børn eller voksne, så er det for abstrakt at tale om sultne børn i Afrika.

Dels er der ingen, der har lyst til at føle sig skyldige, når vi har ondt af os selv, fordi vi er forædte. Dels kan vi jo ikke tage resterne fra de riges bord og bede Postdanmark om at sætte tempoet op, så den lækre julemad kan nå til Darfur. inden kimtallet bliver kriminelt. Når vi sidder og bøvser i ris a la mande, så er vi nok mest modtagelige for et brev Samarin.

Til gengæld ved vi jo godt, at vi bliver sultne igen. Hvis vi nu kan genbruge julefrokosten og gøre det både let og lækkert for os selv, så kan vi bruge tid på hinanden og familien. Lyder det fristende?
 
I første omgang er der et par ting, du kan huske, for at gøre det let at genbruge julefrokosten:

  • Find emballage og bøtter frem inden julefrokosten, så du kan gemme det, der ikke bliver spist og evt. give gæsterne mad med hjem. Isbægre er altid godt, men husk at du kun må hælde kold mad i dem, for ellers kan plastmaterialet afgive uønsket kemi til maden.
  • Lad være med at sætte al maden på bordet på én gang. Der er ingen grund til at hive al maden ind med det samme, men fyld hellere op undervejs.
  • Vær opmærksom på, at maden tages af bordet og køles ned. Det bliver heller ikke festligere at sidde ved et bord, hvor silden sveder og overdøver duften af sidedamens parfume.
  • Spar på pift og pynt. Hvis du serverer maden i separate skåle – fx ribbenssteg og rødkål på forskellige fade, så har du flere muligheder for at genbruge maden.

Genbrug sildene: Lad i første omgang være med at smide sildelagen væk og sørg for, at sildene kun står på bordet, mens der spises af dem. Hæld dem tilbage på glasset. Nu skal du ikke gemme sildene evigt, men spis dem indenfor en uges tid.
 
Genbrug karrysalaten: Hvis der bliver æg til overs på julefrokostbordet, så hak dem og kom dem i karrysalaten. Det samme gælder rejer, og hvis der er karse, der ikke har været i direkte berøring med maden, så bland det i, og brug karrysalaten til sandwich eller spis den med en frisk salat som tilbehør.
 
Genbrug pålæg: Hvis du er opmærksom på ikke at lade pålægget stå på bordet hele aftenen, så kan det fint gemmes. Del det i mindre portioner og frys det.
 
Genbrug ribbensstegen: Biksemad ligger lige for, men ovenpå julefrokosten trænger du måske til noget mere sprødt og friskt. Skær sværen af og skær kødet i strimler. Lav en god marinade af hoisinsauce og soya og spis kødet sammen med en frisk salat.
 
Genbrug anden: Hvis der er and på menuen til julefrokosten, så kan den genbruges på mange måder. Pil kødet af skroget, eller skær brysterne i strimler og giv fuglen en frisk marinade. Frisk ingefær, chili og appelsin er rigtigt dejligt dagen derpå.

Genbrug osten: Ost kan fint fryses.
 
Genbrug frugtsalat: Tjah, giv den et skvæt portvin og lidt knuste makroner, hvis det er en gammeldags frugtsalat med flødeskum. Hvis det er en frisk frugtsalat uden flødeskum, så kan du blende den med lidt juice eller yoghurt og bruge den som en smoothie.
 
Genbrug rugbrødet: Rugbrød kan sagtens fryses i mindre portioner, men rugbrød bliver ikke sjovere af at blive frosset. Til gengæld kan du også få brugt hvidtøllen, hvis du laver øllebrød. Ellers kan du lave dit eget ymerdrys ved at skære rugbrødet i tern på ca. 1 cm og riste dem i ovnen (ca. 15 min ved 100 grader eller indtil ternene er helt tørre) og drysse med sukker. Ymerdrys kan holde sig længe i et tætsluttende glas.

Genbrug rødkål: Rødkålen kan sagtens holde sig en lille uges tid, hvis den kommer på køl. Du kan peppe den lidt op ved at tilsætte lidt hakkede nødder eller æbler.

Genbrug ris a la mande: Spis den med frisk frugt i stedet for med kirsebærsauce.