Tag-arkiv: MadX

Politisk studehandel placerede MadX

Lederen af Kold College er træt af, at MadX gik til Roskilde, men Odense tager kampen op og byder på egen hånd på tætte samarbejder med fødevareerhvervene og fortsat udvikling af nye og innovative uddannelser, der altsammen gavner de danske fødevarer.

– Man kan altså ikke lave et nationalt samlingssted og placere det i Roskilde.

Det siger direktør for Kold College i Odense, Hans Skjerning, da jeg møder ham til en snak om, at MadX – regeringens store fødevaresatsning – ikke gik til Fyn, men i stedet til Roskilde.

Og placeringen nær Slagteriskolen i Roskilde betyder da også, at MadX er tættere på hovedstaden end på fødevareproducenterne, som man skal arbejde tæt sammen med for at løfte den danske madkultur, styrke uddannelsesmulighederne og fremme fødevareerhvervet. Samtidig er et af målene er udvikle flere spændende, velsmagende og sunde madvarer til danskerne.

Henrik Høegh beklager

Hans Skjerning er både vred og skuffet over processen med MadX, og han fortæller, at fødevareminister Henrik Høegh har beklaget proceduren.

– Det var også helt tosset. Kold College havde meget tidligt været i dialog med UC Lillebælt, og vi ville søge MadX sammen, og mens vi ventede på, at der ville komme en udmelding om ansøgningsfristen, så hører vi pludseligt, at en række byer har søgt uopfordret. Der gik kort tid, og så blev vi kontaktet gennem Odense Kommunes Udviklingskontor og direkte opfordret af ministeriet til at søge. I løbet af fire dage havde vi en ansøgning klar, der blev kørt til København, forklarer Hans Skjerning.

Kapløbet var ikke overstået, og nu blev der udmeldt en officiel ansøgningsrunde. Når direktøren efterrationaliserer, går overvejelserne på, at nogle af de indkomne ansøgninger ikke levede op til den standard, ministeriet ønskede for at imødekomme et politisk krav om placeringen. Det vidste Kold College dog ikke på ansøgningstidspunktet, og derfor kvalificerede man sin ansøgning ved at hente opbakning i lokalområdet.

– Vi gik ud og søgte – og fik – en meget bred opbakning fra fødevareerhvervet på Fyn, både fra restauratører og producenter, til vores ansøgning, fortæller Hans Skjerning. og tilføjer, at det var fuldstændigt tosset, at man ikke i Region Syddanmark blev enige om en fælles ansøgning. I stedet søgte både Vejle, Sønderborg og Kolding om MadX.

Geografien er gal

Hans Skjerning er ikke i tvivl om, at de bedste ansøgninger kom fra Odense og Roskilde. Men han undrer sig over, hvordan man vil skabe et nationalt samlingspunkt i Roskilde.

– Geografien er gal i forhold til at skabe et nationalt samlingspunkt. Så skulle MadX placeres på Fyn, i Trekantområdet eller Århus – og jeg giver altså ikke meget for filialen i Hirtshals, siger Hans Skjerning.

Han mener netop, at Odense i modsætning til Roskilde kunne præstere et stærkere udbud af uddannelser, en central placering i Danmark og ikke mindst en samling af MadX på ét sted.

– Det undrer mig virkeligt, at der ikke var mod til at træffe en fagligt begrundet beslutning. Når MadX netop skal styrke uddannelsesmulighederne, så er det ærgerligt, at det bliver overset, at Kold College har restaurant- og hotelskole samt mange andre uddannelsesretninger, som man ikke finder samlet andre steder i landet, forklarer direktøren.

På Kold College uddanner man bl.a. mejeriteknologer, anlægsgartnere, kokke, tjenere, bagere og har Danmarks eneste Callebaut Chokoladeakademi. Dertil kommer en række andre uddannelser indenfor jordbrug, akademiuddannelser, levnedsmiddeluddannelser og naturvidenskabeligt gymnasium. Igennem årets løb passerer mindst 6500 studerende igennem Kold Colleges uddannelser og kurser.

– Jeg synes, det lugter langt væk af politisk rævekage, at MadX skulle splittes i to. Og jeg kan godt pege på en minister fra Nordjylland, der havde behov for lidt medvind, siger han.

Stor opmærksomhed på gastronomi

Selv om direktøren er ærgerlig på MadX’ vegne over, at placeringen ikke blev den optimale, så fortæller han, at det ikke stopper Odense og Kold College.

– Der er større opmærksomhed på gastronomi, og vi har tænkt os at understøtte den udvikling. Heldigvis kan vi på egen hånd leve op til en række af de opgaver, der ligger for MadX, og det har vi tænkt os at gøre, siger Hans Skjerning.

Kold College har tæt samarbejde med mange stjernekokke, der kommer på skolen som gæsteundervisere, og skolen har mange samarbejder med fødevareproducenter.

Det ligger blandt andet i kortene, at MadX skal udvikle nye fødevarer sammen med producenterne.

– Det gør vi allerede i vidt omfang. De aktuelle forsøg kan jeg ikke fortælle dig om, men industrien bruger vores faciliteter til produktudvikling, siger Hans Skjerning.

Forklaringen er, at Kold College råder over det rette udstyr, som kan anvendes både af store og mindre producenter. De opnår fordelene ved at kunne eksperimentere uden at påvirke den daglige produktion, og samtidig kan de trække på inspiration fra de mange dygtige undervisere og studerende.

– Og til marts forventer vi at danne en ny og inkludende interessentforening, men det er en helt anden historie, siger Hans Skjerning.

… Og du får baggrunden for den historie senere her på bloggen…

Nytårstalen – velkommen til nyt spændende fødevareår

Så er 2011 ankommet, og mens nogle bekæmper tømmermænd og andre forbereder sig på nytårsforsætter, er det tid til at gøre status over 2010 og prøve at kigge ud mod horisonten: Hvad vil 2011 bringe til vores køkkener og spiseborde?

Året, der er gået, har sat ekstra fokus på Stop Spild Af Mad, og det er jo skønt. Vi ved godt, at det ikke redder de sultne afrikanske børn, at vi spiser op. Til gengæld kan vi spare både klimaet og vores husholdningsbudget, hvis vi kun køber, hvad vi har brug for. Hvad folks bevæggrunde til at stoppe med at smide spiselig mad ud er, må være deres egen sag. Jeg synes, det virker aldeles tåbeligt at købe mere, end man kan bruge. Der er så mange gode grunde til at lade være. Bevægelsens ophavskvinde Selina Juul kommer med en “restekogebog” i løbet af februar, og den bliver helt sikkert omtalt på bloggen.

Lige inden udgangen af 2010 fik den neutralmarinerede kylling et nyt navn. Fremover skal kyllingen betegnes som “kyllingefilet tilsat lage”. Det lyder ikke lækkert, men det lyder heller ikke enkelt, og jeg tror ikke, det bliver lettere at være forbruger med kyllingens nye navn. Den sukker-salt-druknede kylling ville ikke blive inviteret indenfor i ret mange husholdninger, hvis den havde en mere rammende beskrivelse. Den forlorne vandfugl følger med os ind i 2011, og eftersom produktet åbenbart nyder samme popularitet som den lykkeligvis afdøde lørdagskylling, så må vi nok indstille os på, at vi fortsat skal læse etiketter grundigt for at undgå den.

I slutningen af november blev der truffet afgørelse om, hvor det nye madeksperimentarium, MadX, skal placeres. Afgørelsen faldt på Roskilde, hvor MadX skal ligge i tilknytning til RUC, og en filial med fokus på fisk, der skal ligge i Hirtshals. Desuden skal MadX trække på erfaringer fra Fyn om produktion af frugt og grønt Og så har vi i øvrigt ikke hørt mere til den sag. Et kort øjeblik troede jeg faktisk, at regeringen ville udflytte nogle statslige arbejdspladser til provinsen eller ligefrem til udkantsdanmark, hvor hovedparten af de råvarer, der bliver til fødevarer produceres. MadX har været mere end ni år undervejs, og jeg håber, at ambitionerne om at skabe et større udvalg af sundere fødevarer kan indfries, men jeg har mine tvivl. Projektet kan hurtigt ende med at blive forbigået af pressen, fordi det bare bliver en del af det etablerede gode selskab uden nye provokatører og idémænd.

Heldigvis findes der lokale kræfter, der arbejder på at gøre afstanden mellem landmænd, gartnere og forbrugere mindre. Svendborg er den første kommune i Danmark, der er blevet medlem af Citta Slow, og nu er der udsigt til, at Kerteminde følger efter og bl.a. vil tilbyde kulinarisk turisme baseret på tankerne bag Citta Slow. Initiativer nedefra revolutionerer ikke de daglige indkøb i supermarkedet, men de skaber grobund for samtale og ny tilgang til det daglige brød.

2010 blev også året, hvor den nordiske mad slog alle rekorder. NOMA blev kåret som verdens bedste restaurant, og lige om hjørnet venter den tredje Michelin-stjerne forhåbentligt. Det er på tide, at vi i Danmark og Norden ranker ryggen og glæder os over de fødevarer, som vi producerer bedst. Og her er det værd at nævne, at det ikke kun er de små producenter, der gør sig gældende. Dansk landbrug er gennem flere år blev omtalt nedladende, men landbruget producerer, hvad kunderne ønsker, det være sig alt fra bulkvarer til ypperste kvalitet. Det var en fornøjelse at modtage årsrapporten fra Danish Crown, der har brugt et nyt format og gør en dyd ud af at minde sig selv og sine interessenter om selskabets gode historier. Det genfundne selvværd skal dyrkes, og det vil jeg stå vagt om på bloggen i 2011.

Mit nytårsforsæt er at stille spørgsmål og gå bag om produktionen hos vores fødevareproducenter i artikler, reportager og interviews, der sætter fokus på dine fødevarer.

Jeg håber, du vil lægge vejen forbi bloggen og gerne giver din mening til kende.

GODT NYTÅR!