Jeg er blevet beæret med fire smagsprøver på økologiske produkter til morgenbordet fra den italienske producent Rigoni di Asiago. Jeg mener, at jeg har set glassene i øko-sektionen i min lokale Kvickly til omkring 35 kr. pr. glas.
Forventningsfuld satte jeg kaffen over og sendte manden til bageren, og så gik vi ellers i gang med at smage.
Først Nocciolata. Og ja, Nutella stammer også fra Italien, så hvad kunne de finde på for at adskille produktet – når man altså lige ser bort fra økologien? Jo, chokonøddecremen har lidt nøddestykker i og smager meget som fyldet i Ferrero Rocher kuglerne. Der er ikke mere chokoladesmag end i Nutella, og jeg vil betegne den som et børneprodukt. Jeg plejer ikke at have sådan noget på lager, og det vil jeg heller ikke have i fremtiden.
Blåbærmarmeladen var fin, men den skrev sig ikke ind i min erindring. Her vinder franske Bonne Mamans kampen om den bedste blåbærmarmelade.
Forventningen til jordbærmarmeladen var stor, for etiketten praler af jordbær og skovjordbærmarmelade. Men ak, der er 58 g jordbær per 100 g marmelade og 1,8 g skovjordbær per 100 g marmelade. Jeg genkalder mig en Asterix-historie, hvor et par romere diskuterer opskriften på girafhals farseret med vagtel: Man tager en giraf og en vagtel…. Bortset fra et oversalg til forventningerne, så vil jeg betegne marmeladen som meget italiensk. Bærrene er lidt mere udkogte, end jeg selv ville gøre det, og jordbærsmagen er ikke så kraftig. Marmeladen er sød og dejlig, men jeg savner lidt karakter fra jordbærrene.
Testens klare vinder var abrikosmarmeladen. Her har vi at gøre med et produkt, hvor abrikoserne er plukket og syltet, mens de var modne. Store lækre frugtstykker med en dejlig klar smag. Og med et lillebitte eftersmag af Altheabolcher. Måske nok den bedste abrikosmarmelade, jeg har smagt.
Jeg vil til hver en tid købe abrikosmarmeladen, mens jeg kunne finde på at købe nøddecremen, hvis jeg skulle bruge et glas til et morgenbord med gæster. Glasset er væsentligt pænere end Nutella, og der er ikke så meget i, så jeg vil ikke skulle kassere en stor rest bagefter. Og etiketten er køn. Jeps, lidt forfængelig kan jeg godt være…
